Stjernen fra NBA-holdet Minnesota Timberwolves Malik Beasley har modtaget en dom på 120 dages fængsel.

Anklageren i sagen forklarer, at Beasleys hus ved et uheld var blevet sat på en liste kaldet ‘Parade of Homes,’ hvor en guide tager turister med ud til imponerende palæer i NBA-stjernens boligområde.

Det fik køretøjer i massevis til at samle sig omkring Beasleys hjem, hvilket ifølge anklagere gjorde Beasley meget vred.

Han blev så frustreret, at han gik ned mod en af de besøgende biler, der holdte i enden af hans indkørsel og truede dem med en pistol, skriver amerikanske TMZ.

NBA-stjernen Malik Beasley har modtaget en dom på 120 dages fængsel
NBA-stjernen Malik Beasley har modtaget en dom på 120 dages fængsel Foto: RONALD MARTINEZ
Vis mere

Han beordrede familien til at skrubbe af fra hans grund. Men truslen var ikke det eneste problem for den 24-årige NBA-stjerne. Politiet melder, at han også var i besiddelse af hash på det tidspunkt. Beasley blev derfor senere arresteret for trusler om vold og besiddelse af narkotika.

I en høring tilbage i december indvilgede Malik Beasley i at tage imod straffen, der var mundet på hans trusler, hvis anklageren droppede narkotikadommen.

»Jeg var ikke mig selv. Jeg er klar til at komme videre,« sagde Beasley under høringen.

NBA-stjernen blev af en virtuel domstol tirsdag dømt til at tilbringe 120 dage i et fængselsanlæg kendt som ‘The Workhouse’ i Hennepin County i Minnesota.

Som en del af domfældelsen besluttede dommeren, at Beasley ikke behøver at afsone sin dom under NBA-sæsonen. Han skal først møde ind i fængslet den 26. maj.

Men også det kan gå hen at blive udsat eller helt aflyst. Beasley kan ende med at blive fritaget for fængsel og i stedet afsone dommen under elektronisk hjemmeovervågning, hvis det ikke kan lade sig gøre at sende ham i fængsel på grund af forholdsregler ved covid-19.

Malik Beasleys advokat, Steve Haney, var tilfreds med afgørelsen:

»Vi er meget tilfredse med dette resultat, der gør det muligt for Malik at fortsætte med at arbejde på at blive en bedre person og træffe bedre valg.«

Beasley forlængede op til denne sæson kontrakten med Minnesota Timberwolves. En kontrakt til en værdi af godt 370 millioner kroner.