Nyheden om Kobe Bryants tragiske dødsfald har sendt chokbølger gennem sportsverdenen.

Og nu sætter én af USA's største sportsnavne ord på den forfærdelige nyhed.

'Jeg er i chok over nyheden om Kobes og Giannas død,' lyder det i en officiel udtalelse fra NBA-legenden Michael Jordan via hans manager Estee Portnoy på Twitter, hvorefter han fortsætter:

'Ord kan ikke beskrive den smerte, jeg føler. Jeg elskede Kobe, og han var som en lillebror for mig.'

Michael Jordan (th.) nåede at spille over for Kobe Bryant flere gange i sin karriere.
Michael Jordan (th.) nåede at spille over for Kobe Bryant flere gange i sin karriere. Foto: VINCENT LAFORET
Vis mere

Michael Jorden, der blandt andet vandt seks mesterskaber med Chicago Bulls, fortæller ligeledes, at han og Bryant jævnligt snakkede sammen:

'Jeg vil savne de samtaler. Han var en frygtløs modstander og én af de bedste, der har spillet basketball.'

Ud over sin ledende rolle på sit Los Angeles Lakers-mandskab var Kobe Bryant en fantastisk person uden for banen, fortæller Jordan.

'Kobe var også en fantastisk far, der elskede sin familie, og han havde en stor andel i datterens interesse for basketball. Jeg sender min dybeste medfølelse til Vanessa (Bryants kone, red.),' lyder det i udmeldingen.

Kobe Bryant blev kun 41 år.
Kobe Bryant blev kun 41 år. Foto: ROBYN BECK
Vis mere

Søndag aften kom det frem, at Kobe Bryant er blevet dræbt i en helikopterulykke i Calabasas, Los Angeles.

I alt blev ni personer dræbt i helikopterstyrtet søndag morgen amerikansk tid, og flere medier skriver lige nu, at én af dem var Kobe Bryants 13-årige datter, Gianna Maria. I første omgang lød den officielle melding ellers på, at det drejede sig om fem personer og ikke ni i alt.

I sin aktive basketballkarriere spillede Kobe Bryant kun for Los Angeles Lakers, som han vandt fem mesterskaber med, inden han stoppede karrieren i april 2016.

Kobe Bryant blev blot 41 år.