Cirka 157.000 danske kroner.

Det er så meget, som en person har givet for et bordtennisbat, som Tom Hanks bruger i en scene fra 'Forrest Gump'-filmen fra 1994.

Det har mediet TMZ fået bekræftet fra flere forskellige kilder.

Bordtennisbattet blev solgt på en auktion, og prisen er ifølge det amerikanske medie noget højere, end man havde forventet. Det var således ikke prissat højere end cirka 10.000 kroner.

Tom Hanks spiller Forrest Gump i den legendarisk film fra 1994.
Tom Hanks spiller Forrest Gump i den legendarisk film fra 1994. Foto: ERIC GAILLARD
Vis mere

Køberens identitet er endnu ikke blevet offentliggjort. Men auktionshuset understreger, at bordtennisbattet ligner sig selv på en prik, selv om det næsten er 30 år gammelt – både skrammer og ridser i intakte.

Og det er da også fra en ikonisk filmscene. Det er her, hvor Forrest Gump bliver sendt fra hæren til Kina, inden han siger en legendarisk sætning.

»Der var nogle, der sagde, at verdensfreden var i vores hænder, men jeg gjorde ikke andet end at spille bordtennis.«

TMZ tilføjer, at det er nogle uger siden, at bordtennisbattet blev sat til salg, og det blev først solgt, da det var sidste udkald torsdag.

'Forrest Gump'-filmen anses af mange for at være en af de bedste i historien.