I over et år har Nicklas Bendtner haft sin store Trondhjemvilla til salg - og nu er han endelig kommet af med den.

Den danske eks-stjerne skiftede i 2017 til norske Rosenborg - og betalte i den forbindelse 18 millioner norske kroner (ca. 13,5 millioner danske kroner) for det 517 kvadratmeter store funkishus i det fashionable Charlottenlund-kvarter i Trondhjem

Nu har han solgt herligheden for 16,9 millioner norske kroner (ca. 12,5 millioner dansker kroner).

Det skriver norske Dagbladet, der har talt med Bendtners ejendomsmægler, Kent Nergård, som fortæller, at danskeren er glad - på trods af, at han taber omkring en million kroner på handlen.

Foto: EjendomsMegler 1
Vis mere

»Nicklas Bendtner er tilfreds,« lyder det fra mægleren, der havde huset til salg i 14 måneder.

Det vides ikke, hvem køber er - men vedkommende råder nu over otte soveværelser og fire badeværelser.

Dagbladet fortæller, at huset - mens Bendtner stadig boede i det - var et tilløbsstykke for fans, der håbede at få et glimt af den danske stjerne. Der skulle endda være spottet droner omkring villaen.

Nickla Bendtner stoppede i 2019 i Rosenborg og flyttede derefter ind i sin luksuslejlighed på H.C. Andersens Boulevard i København. I maj 2020 flyttede han fra storbyen og ind i en stor landejendom i Hørsholm, hvor han har en 22.000 kvadratmeter stor grund at boltre sig på.