Den tidligere NBA-spiller Delonte West har stadig store problemer.

Tirsdag røg han i klammeri med ordensmagten i Florida og måtte tilbringe natten i detentionen oven på en druktur.

Det skriver TMZ.

Ifølge politirapporten skred betjentene til anholdelse af Delonte West, efter han stod lige ude foran politistationen og hamrede på vinduerne, mens han råbte alskens bandeord.

Dette billede af Delonte West er blevet delt meget på de sociale medier.
Dette billede af Delonte West er blevet delt meget på de sociale medier. Foto: Twitter
Vis mere

På sig havde han flere flasker sprut, som han allerede havde indtaget rigeligt mængder af.

Da betjentene først nærmede sig Delonte West, forsøgte han at komme væk, og på et tidspunkt rakte han ud efter en genstand i sine bukser, og dér så politiet sig nødsaget til at pacificere ham med en strømpistol og tage ham med sig.

Alkoholproblemerne er ikke nye for Delonte West, der i 2020 var i afvænning efter en deroute, hvor der pludselig florerede billeder af ham som hjemløs med et papskilt i hånden.

Dengang trådte milliardæren Mark Cuban, som ejer Dallas Maverick, til og hjalp den tidligere basketspiller med behandling, og efterfølgende udkom historien om, at Delonte West efter endt ophold på samme klinik, der behandlede ham, tilbød ham et job. Og at han var begyndt at have kontakt til sin mor igen.

Nu synes han at skulle starte forfra. Delonte West spillede otte sæsoner i NBA og er i dag 38 år.