Fotoalbum: Politiker Mette Thiesen fra partiet Nye Borgerlige er vokset op i et meget roligt hjem – i dag udsættes hun konstant for trusler, og det hele bliver meldt til politiet og PET

1. Et meget venstreorienteret hjem

Jeg var et ønskebarn og voksede op i et trygt hjem i Fredensborg gennem fattigfirserne. Min mor, Jytte, var folkeskolelærer og fik undervejs Dronningens fortjenstmedalje for 40 års tro tjeneste i Hørsholm. Min far, Michael, var radiomekaniker først hos Bagger Radio og siden elektronikmekaniker i en virksomhed i Nærum. Jeg er vokset op i et meget venstreorienteret hjem. Min søster er på den yderste venstrefløj, så for at holde den gode stemning ved familiesammenkomster taler vi ikke så meget politik. Det har vi stiltiende aftalt. Min farfar var en rigtig arbejder, og dengang han levede og var på besøg, kan jeg huske, at der blev diskuteret politik. Jeg var slet ikke i tvivl om, at han stemte på Glistrups Fremskridtsparti. Jeg husker nogle meget ophedede diskussioner, fordi min farfar jo egentlig påpegede de ting, som mange er blevet bevidste om i dag.

2. Turde ikke pjække mere

Det første, jeg husker, var dengang, jeg nok var tre år, hvor vi var ved at flytte ind i vores hus, som var et prøvehus i Fredensborg. Rundt om blev der bygget andre huse. Jeg løb over til en kvinde, der boede i nærheden, og sagde: Hej, jeg hedder Mette, det er min dukke, er den ikke fin?«. Meget klassisk mig bare at gå hen til folk og sige hej. Hun svarede: »Jo, den er fin, og hvor er din mor og far henne?«. Min opdragelse bestod af fast struktur, regler og retningslinjer og masser af kærlighed, og det er efter min mening det helt rigtige. Jeg var ikke i tvivl om, hvor grænserne gik, og jeg prøvede dem af, da jeg var teenager. Min mor var benhård, da hun fandt ud, af jeg havde pjækket fra en time i 10. klasse. Hun sagde til læreren, at hvis det skete igen, skulle hun ringe øjeblikkeligt. At have den trussel over hovedet, at min mor ville følge med i skole, betød, at jeg aldrig gjorde det igen.

3. Trygt og hyggeligt

Jeg synes, det her billede indfanger en hyggelig stemning fra mit hjem, men jeg husker det naturligvis ikke. Som barn legede jeg med alle de andre børn på vejen på et stort fællesareal. Vi sjippede, cyklede eller spillede bold eller legede »krig«. Jeg husker det som trygt og vil gerne kunne give denne tryghed videre til mine egne børn. Jeg var glad for at læse og blev ansat på skolebiblioteket som bogopsætter, fordi jeg alligevel var der så ofte. Jeg husker, at jeg læste både fantasy og mine forældres Sjöwall og Wahlöö, krimier, blandt andet ’Brandbilen, der forsvandt’.

4. Læste tidligt

Jeg lærte jo at læse ret tidligt, men da jeg sad her og læste for min søster, kan det godt være, jeg bare fortalte historien. Jeg holdt Anders And, som min far læste højt for mig, det var jeg så glad for, at jeg insisterede på, at han fortsatte med at læse det for mig, selvom jeg selv kunne læse.

5. Min hævn var at klare mig godt

Fra min første skoledag. Jeg har jo altid godt kunnet li’ at gå i skole, og i dag er jeg også skolelærer. Jeg havde først og fremmest dygtige lærere, men jeg husker, jeg havde en matematik- og fysiklærer, som var meget lidt pædagogisk. Hvis man spurgte om noget, kunne han finde på at sige: »Hvis ikke du forstår det nu, så er du simpelthen for dum til at fatte det.« Jeg har en meget udviklet retfærdighedssans, derfor sagde jeg ham selvfølgelig imod. Jeg kunne ikke holde min mund, så jeg røg da også et par gange uden for døren, men fik alligevel en fin eksamen i hans fag. Det var min stille hævn at klare mig godt, selvom det ikke var hans fortjeneste.

6. Troede de blev gift i hemmelighed

Fra mine forældres bryllupsdag. De var ikke gift indtil denne dag, for de var af den overbevisning, at de ikke havde behov for at have papir på hinanden. Men da de havde fået to døtre, kunne de godt se, at det var smart med lige rettigheder i forhold til os børn. De havde valgt, at det skulle være i Slotskirken i Fredensborg, hvor de blev viet af præsten Lars Tjalve. Der var to vidner i kirken, og mine forældre troede, de havde holdt det skjult, men da de kom hjem, havde alle deres venner arrangeret en kæmpe fest, så de blev fejret behørigt. Mine forældre lærte hinanden at kende i folkeskolen, og de har været sammen, siden de var 15. Det er 50 år.

7. De troede, jeg var italiener

Jeg valgte at tage 10. klasse med, selvom jeg egentlig var egnet til at gå i gymnasiet, men eftersom jeg var begyndt så tidligt i skole, havde jeg behov for at blive modnet lidt. Jeg valgte Espergærde Gymnasium, hvor jeg kunne få nye venner oven i dem, jeg kendte i forvejen. Min første kæreste fik jeg i 9. klasse, en supersød fyr, der hedder Brian. I 10. klasse blev jeg kæreste med en engelsk fyr, der hedder Alexander, og vi var sammen i næsten fem år. Du har meget brune øjne, nogle må da tro, du er fra udlandet? Det har mange sagt. Jeg har fået fortalt, at der på min mormors og min fars side er nogle ‘kulsviere’ i familien. Det var dem, der kom fra blandt andet Spanien og arbejdede i Danmark, og som endte med at gifte sig med danskere og få børn. Jeg fik tidligt at vide, at jeg har spansk blod i årerne, det er derfor, jeg er så mørk. Min far fortalte, at når han var ved Gardasøen med sin mormor og morfar som barn, talte folk altid italiensk til ham. Da jeg gik i gymnasiet, havde jeg italiensk på højniveau, og der var vi på tur til Sienna. Mange italienere henvendte sig til mig og troede, jeg var italiener. Jeg måtte be’ dem om at tale lidt langsommere. Apropos det med hudfarve er jeg træt af de situationer, hvor man kaldes racist. Nye Borgerliges politik har intet med hudfarve at gøre overhovedet – men derimod islam.

8. Konfirmand med hvalpefedt

Da jeg blev konfirmeret, var jeg lidt overvægtig. Det var lidt underligt, for ingen af mine forældre var det. Jeg husker ikke, jeg spiste meget usundt. Min mor slæbte mig med til lægen, som undersøgte mig og mente, at det var hvalpefedt. I løbet af 8. og 9. klasse voksede jeg fra 159 cm til 174 cm og tabte samtidig 16 kilo. Til min konfirmation husker jeg at jeg fik, Pioneeranlæg, der kunne rumme fem cd’er, som man kunne skifte rundt imellem med fjernbetjening. Det var min far, der havde valgt det til mig. Jeg hørte især ’How deep is your love’ med Take That. Da jeg var i praktik på DR, mødte jeg Mark Owen og fik hans autograf. Det var et stort øjeblik.

9. Og så blev jeg for tynd

Efter at jeg havde været den tykke pige i nogle år, forfulgte følelsen mig i løbet af gymnasietiden af, at jeg ikke så ud, som man skulle. Slankekurene gik for vidt og kammede over. Jeg kom til at veje 53 kg som 174 cm høj. Det gav mig et BMI på 18, da jeg blev student. Jeg hankede op i mig selv og besluttede at få taget nogle kilo på igen.



10. Viede min søster

Siden 2013 har jeg været giftefoged, efter jeg blev valgt ind i byrådet i Hillerød Kommune. Det er altid en dejlig oplevelse at vie folk, og det var ret stort, da jeg viede min søster og hendes mand i 2016. Jeg blev selv gift i 2009 med Jacob, da vi fik vores første barn. I 2016 gik vi fra hinanden. Der gik lige lidt tid, hvor mine drenge og jeg skulle sunde os oven på det, men heldigvis har jeg siden fundet en kæreste, som jeg nu har kendt i et år. Han hedder Mads og er fantastisk. Han arbejder i den politiske verden til daglig, så han forstår, at politik tager meget af ens tid.

11. Hånes og trues

Jeg blev valgt ind for Nye Borgerlige ved kommunalvalget i 2017 som den eneste i landet. Det var jeg rigtig glad for. Førhen var jeg i Det Konservative Folkeparti, men jeg kunne mærke, at mine holdninger og værdier blev langt bedre repræsenteret hos Nye Borgerlige. Og så har jeg jo kendt Pernille Vermund i mange år. For mig er det ekstremt vigtigt, at jeg gør, hvad jeg kan, for at skabe et Danmark for mine børn med den samme tryghed, som jeg selv havde. Jeg er opmærksom på, at der er nogle mennesker, der ikke vil mig og mine meningsfæller det godt, fordi vi tør tage fat om nælden. Jeg udsættes hele tiden for hånende og truende kommentarer, og de bliver alle meldt til politiet og PET. Jeg finder mig ikke i noget som helst!