IKEA tilbagekalder en masse service.

Der er tale om produkterne HEROISK og TALRIKA tallerkener, skåle og krus.

Det oplyser IKEA i en pressemeddelelse.

Produkterne tilbagekaldes, da produkterne kan gå i stykker eller forårsage forbrændinger:

»Hos IKEA er sikkerhed en topprioritet, og derfor tilbagekalder vi HEROISK og TALRIKA tallerkener, skåle og krus ud fra et forsigtighedsprincip, da de kan gå i stykker og forårsage forbrændinger, hvis de anvendes sammen med varmt indhold,« lyder det.

IKEA oplyser, at selvom produkterne er i overensstemmelse med de gældende standarder og lovgivning, har de modtaget reporter om ødelagte produkter.

Derfor kan man returnere varerne i nærmeste IKEA varehus og få pengene retur.

Kvittering er ikke nødvendig ved returnering.