12. december er en særlig dag for Gitte Lyngby og hendes familie.
Den dag for 30 år siden adopterede de nemlig deres datter, Maria.
Derfor sender Gitte Lyngby hvert år et brev til sin datter for at markere dagen. Det gjorde hun også i 2013.
Men brevet dukkede aldrig op.
Hun tog fat i sin datter for at høre, om hun havde modtaget noget. Det havde hun ikke:
»Det kunne jeg ikke rigtig forstå. Og vi har også snakket om det siden. Hvor søren blev den af?«
Brevet kunne ikke spores, og derfor var der ikke meget at gøre. De formodede blot, at det var gået tabt.
Seks år senere dukkede brevet dog pludselig op i Gittes egen postkasse. På mærkedagen, 12. december.
»Det er fandeme spooky, hvorfor lige den dag?,« fortæller Gitte Lyngby.
Brevet var kommet retur. Men det var ikke det eneste, der dukkede op. Gittes bonusdatter sendte ligeledes et kort i julen 2013, som heller aldrig nåede frem til den korrekte adresse.
Og ligesom de havde formodet, at det også var forsvundet som dug for solen, var der lige pludselig en, der efterlyste ejeren til julekortet på Facebook.
Det var havnet på en adresse i Dronninglund.
Nu er begge breve tilbage i de rette hænder.
Gittes brev fik Maria mulighed for at åbne, da familien samledes til nytår i 2019. I brevet var både chokolade, en skrabekalender og noget tøj. Men seks år senere var det kun tøjet, der kunne bruges:
»Chokoladen blev sendt som brun, men var blevet helt hvid undervejs. Det var blevet for gammelt,« griner Gitte Lyngby.
Selve brevet var i god stand, og der var trods alt intet af indholdet, der var gået i stykker.
Og når de ser tilbage på hele forløbet, er der heller ingen grund til at græde over spildt mælk. Maria, der måtte se bort fra chokoladen og skrabekalenderen, måtte også give efter for latterkrampen, da brevet dukkede op.
»Hun grinte jo helt vildt. Det er jo sjovt, at det skulle dukke op så mange år senere.«
