Opdateret: Kvinden er fundet igen, og B.T. har derfor fjernet billede og signalemet af kvinden fra artiklen.

Nordjyllands Politi efterlyser en 24-årig kvinde.

På Twitter skriver de, at kvinden ikke er set siden søndag eftermiddag klokken 16.50, hvor hun forlod psykiatrisk afdeling i Brønderslev. De oplyser videre, at kvinden er selvmordstruet.

»Vi har en formodning om, at hun er i Brønderslev et sted. Måske i en lejlighed. Politiet har været i kontakt med hende, men hun ønsker ikke at oplyse, hvor hun er,« siger politikommissær hos Nordjyllands Politi, René Kortegaard.

Da politiet har en formodning om, at hun opholder sig i en lejlighed, er der ingen eftersøgning med betjente og hunde i gang.

Han fortæller videre, at politiet derfor opfordrer folk til at ringe ind til politiet, hvis man har set kvinden.

Har man set kvinden, eller har man konkrete oplysninger, der kan hjælpe politiet, kan man kontakte dem på telefonnummer 114.