Et parti Økologisk Bolognese Sauce tilbagekaldes.

Det er af mærket Hanegal A/S og sælges i Irma-butikker.

Det oplyser Fødevarestyrelsen.

Retten indeholder ved en fejl rød daal, som indeholder allergenet sennep.

Det er kke deklareret på emballagen.

Folk med allergi over for sennep kan derfor få allergiske reaktioner, hvis de indtager produktet.

Varen har EAN-nummeret 5709760085795 og har sidste anvendelsesdato den 24. november.

Styrelsen råder til, at man leverer varen tilbage til butikken eller helt kasserer den.