Velkommen til B.T.'s morgen-orientering. Her giver vi dig et overblik over, hvilke nyheder der er tikket ind fra ind- og udland, mens du har sovet.
To indlagt efter brand på Frederiksberg
To mænd på henholdsvis 33 og 49 år er natten til mandag bragt på hospitalet, efter der opstod en brand i en lejlighed på Alhambravej 14 på Frederiksberg. Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Henrik Brix tidligt mandag morgen til Ritzau. »Den ene har fået noget, der ligner andengradsforbrændinger, mens den anden er blevet indlagt til observation for røgforgiftning,« siger vagtchefen.
Læs mere her
Galleriejer finder milliondyre malerier i gammelt lagerrum
Det viste sig at være den helt rigtige beslutning, da den 59-årige amerikanske galleriejer David Killen købte et gammelt lagerrum med malerier for 15.000 dollar - svarende til knap 100.000 kroner. Blandt de cirka 200 værker i lagerrummet viste sig nemlig at være seks malerier, der angiveligt er malet af hollandske Willem de Kooning. Det skriver det amerikanske medie The New York Post. Der er stor forskel på priserne på Willem de Koonings værker, men det forventes, at den amerikanske galleriejer, der ser ud til at have fået fingrene i seks styk, kan se frem til en gevinst på adskillige millioner dollar.
Læs mere her
Flere danske brandfolk bekæmper skovbrande i Sverige
Natten til mandag er en ny enhed med 23 danske brandfolk ankommet til den sydlige del af Ljusdal, som ligger nord for Stockholm i Sverige. Her er de kommet i aktion med det samme for at bekæmpe flammerne i skoven.
Læs mere her
G20 frygter at Trumps handelstvister kan påvirke vækst
G20-landene frygter, at geopolitiske spændinger kan komme til at påvirke den økonomiske vækst. Det fremgår af en udtalelse fra finansministrene fra verdens 20 førende økonomier. Ministrene opfordrer samtidig til en bedre dialog landene imellem.
Læs mere her

Flygtninge falder fra kvalifikationsgivende jobordning
Flere end hver tredje flygtning stopper i utide eller møder aldrig op på første arbejdsdag på integrationsgrunduddannelsen, IGU, som blev lanceret i juli 2016. Det viser en opgørelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, skriver Jyllands-Posten.
Læs mere her
Unge får sværere ved at overhale forældrenes levestandard
Unge vil for første gang i næsten 80 år ikke være bedre stillet end deres forældre. For en generation siden ejede omkring over halvdelen af alle unge i 20'erne egen bolig. I dag er andelen næsten halveret, skriver Berlingske. De unge vil gerne købe bolig, men har ikke midlerne.
Læs mere her
Pompeo: Irans hykleriske regering minder om en mafia
USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, langer hårdt ud efter Iran. Han har kaldt Irans religiøse ledere for "hykleriske, hellige mænd" og kritiseret landets regering for at minde om en mafia. Det skete, da han søndag talte på et møde med det iransk-amerikanske samfund i Californien.
Læs mere her

Dagens avisforsider
Berlingske
Siden 1940'erne er hver ny generation blevet stillet økonomisk bedre end den forrige. Men den tendens er ved at forsvinde. Det skyldes blandt andet, at færre unge end tidligere ejer egen bolig.
Læs mere her
B.T.
Den danske tour-debutant Magnus Cort tog søndag den første dansk sejr i Tour de France i ni år. Den 25-årige bornholmer har dermed brudt den danske tour-forbandelse.
Læs mere her

Børsen
Simon Lajboschitz, der er søn af Tiger-stifter Lennart Lajboschitz, vil skabe sit eget navn gennem virtual reality-selskabet Khora, hvor han er medstifter og underdirektør.
Læs mere her
Ekstra Bladet
Da den danske topbokser Anders Hugger i 2015 tog sit eget liv, var det et knusende slag for hans kone, Rie Hugger. Hun fortæller sin historie for at skabe bedre forståelse for sorgprocessen.
Læs mere her
Information
Hvidvaskskandalen i Danske Bank er den seneste sag, der har efterladt de store banker upopulære. Alligevel bliver kunderne, og bevægelsen for at få folk til at skifte til almennyttige banker har tabt momentum.
Læs mere her

Jyllands-Posten
Der er stort frafald på jobordning for flygtninge. For nogle flygtninge taber penge på at tage et IGU-job, og det går ud over motivationen, lyder det fra virksomheder og kommuner.
Læs mere her
Kristeligt Dagblad
Danmark er blandt de EU-lande, der genanvender mindst plastaffald fra husstandene. Det skyldes, at kommunerne hellere vil brænde det. Kommunernes forklaring er, at meget ikke kan genanvendes.
Læs mere her
Politiken
Efter at have modtaget mere end 2000 milliarder kroner i lån, er Grækenland nu ude af den økonomiske krise, mener EU. Men det forstår de unge grækere ikke. De føler sig som en tabt generation.
