Nogle flygtninge taber penge på at tage et IGU-job og dropper det af den grund, selv om det burde kvalificere.

København. Flere end hver tredje flygtning stopper i utide eller møder aldrig op på første arbejdsdag på integrationsgrunduddannelsen, IGU, som blev lanceret i juli 2016.

Det viser en ny opgørelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, skriver Jyllands-Posten mandag.

Grunduddannelsen indebærer, at flygtninge ansættes i en praktikstilling i to år i en virksomhed til en elevlignende løn. Der er 20 ugers uddannelse under forløbet.

Ordningen har til formål, at flygtninge og familiesammenførte til flygtninge oparbejder kvalifikationer, så de kan blive en del af det danske arbejdsmarked.

Men nogle flygtninge taber simpelthen penge på at tage et IGU-job. Det ødelægger deres motivation og kan i sidste ende betyde, at de falder fra.

13 ud af 15 IGU-forløb er blevet afbrudt i Nordfyns Kommune. Her peger arbejdsmarkedschef Søren Nielsen på, at det i de fleste tilfælde skyldes økonomi, fortæller han til avisen.

For rådighedsbeløbet vil være lavere end på integrationsydelse for nogle flygtninge - som for eksempel enlige forsørgere - da lønnen er lav, og da der kommer udgifter til transport.

Lønnen varierer efter overenskomst og branche, og den er på niveau med de elevlønninger, der gælder erhvervsgrunduddannelsen, EGU, for unge.

Der har været eksempler på en løn helt ned til 7632 kroner om måneden indenfor det offentlige.

En arbejdsløs enlig forsørger får til sammenligning 8653 kroner om måneden i integrationsydelse - hvis personen har ret til ekstra børnetilskud, vil man få 12.364 kroner om måneden.

Der er oprettet flest IGU-job i Jammerbugt Kommune - 59 aftaler.

Her var der især i begyndelsen et stort frafald, fortæller Morten Klessen (S), formand for beskæftigelsesudvalget, til avisen.

Han mener, at man har sovet i timen, når man har indført en ordning, hvor nogle taber på at tage et arbejde, lyder det.

Derfor er man begyndt at opfordre arbejdsgiverne til at give lidt mere i løn, så flygtningene som minimum får det samme ud af det som på integrationsydelse.

Der er indgået omkring 1500 IGU-kontrakter mellem flygtninge og arbejdsgivere, siden ordningen trådte i kraft.

Integrationsgrunduddannelsen er en treårig forsøgsordning, som blev iværksat af Udlændinge- og Integrationsministeriet 1. juli 2016.

/ritzau/