Den københavnske modeuge er i fuld gang, og mens modellerne skridter ned ad podierne, kan ejerne af modehusene med brede smil klappe sig på lommerne.
Trods et sløvt corona-år, der kunne mærkes på bundlinjen for mange, så går det godt i den danske modebranche, og det smitter af på ejerne, der i flere tilfælde kan kalde sig for mangemillionærer.
Det ses blandt andet hos modehuse som Ganni, Sand, Stine Goya og Saks Potts.
Hos ægteparret Lene og Søren Sand, der grundlagde Sand CPH i Randers i 1981, kunne corona mærkes med et ordentligt hug på over 15 millioner kroner på bundlinjen i 2020.
Parret, der de seneste år har boet ved Lugano-søen i Schweiz, behøver dog ikke at have søvnløse nætter af den grund. I selskabet, SGI Wholesale & Invest A/S, der driver Sand-imperiet, er egenkapitalen på hele 297 millioner kroner.
Og endnu bedre ser det ud i parrets holdingselskab, hvor egenkapitalen lyder på helt vilde 388 millioner kroner.
Også hos Ganni, hvor ægteparret Nicolai og Ditte Reffstrup på kun 12 år har skabt et verdenskendt modehus, er man tilsyneladende sluppet for coronakrisen meget bedre end forventet.
Parret kunne hæve 390 millioner kroner, da de i 2017 sammen med deres forretningspartner solgte lidt over halvdelen af aktierne i modehuset.
I 2020 måtte de grundet corona se Gannis overskud blive næsten halveret efter skat fra 86 millioner kroner til 44 millioner, men det er vel svært at græde over en indtjening på 44 millioner kroner. Det gør ledelsen da heller ikke. De kalder resultatet for 'tilfredsstillende'.
Modeparret, der i 2018 købte en villa til 30 millioner i Rosenvænget-kvarteret på Østerbro, kan dog også glæde sig over, at egenkapitalen i deres private holdningselskab de seneste år er vokset fra 385 millioner kroner til 410 millioner kroner.
Også modehuse som Saks Potts, Stine Goya og Munthe har klaret sig igennem coronakrisen med skindet på næsen. Både Saks Potts og Munthe har øget overskuddet.
Det overrasker ikke Michael Hillmose, der er international chef i Dansk Mode og Textil. Han fortæller, at dansk mode, der netop nu bliver hyldet ved Copenhagen Fashion Week, er inde i en god stime.
»I år har vi solgt fem procent mere end i 2019, som var før coronakrisen. Så salgsmæssigt er modebranchen i hvert fald tilbage på sporet. Samlet set, når vi lægger det hele sammen, så sælger vi mere tøj nu, end vi gjorde før krisen,« siger han.
Træerne vokser dog ikke ind i himlen.
»Omkostningerne er også steget. Fragtprisen er nærmest femdoblet, og der er flaskehalse derude, da folk køber rigtig mange varer, og det skal transporteres. Men stemningen er god. Langt de fleste af vores medlemmer forventer, at der vil være salgsfremgang i år,« siger Hillmose.
Corona har, ifølge Hillmose, også sat et tydeligt aftryk på, hvordan der bliver handlet tøj. Hvor det førhen var omkring 25 procent af tøjet, der blev solgt online, er det nu omkring hvert tredje stykke tøj.
»Dem, der gør det godt, er dem, der har formået at omstille sig til at sælge tøj online. Der er nogle virksomheder, der ikke har formået at omstille sig i samme hastighed som andre, fordi de har satset på fysiske butikker,« siger han.
Der er dog en stor joker i modebranchen. En af fremtidens store udfordringer for nemlig ikke alene salget, men også bæredygtighed, er klimaproblematikken. Forbrugerne bliver mere krævende, og det skal virksomhederne tage seriøst, mener Morten Steinmetz, der er partner i Deloitte med ekspertise i modebranchen.
»Det her er kommet for at blive. Og det fører til, at modehusene bliver nødt til at tænke anderledes. At de måske skal lave en kjole, der skal kunne holde til mere end to-tre fester. I stedet for at have 100 bøjler i kollektionen, der alle er meget moderelateret, så skal der måske være lidt flere ting, der har en længere levetid,« siger han og tilføjer, at store salgsplatforme som Zalando og andre også begynder at stille flere krav om bæredygtighed til de modehuse, som de handler med.
