Han havde ikke rigtig tid til andet end sit firma, og hun havde andre kærester.

Men alligevel faldt Bill Gates og den ni år yngre Melinda for hinanden. Et ægteskab, der havde sine udfordringer, men som alligevel varede i 27 år. Indtil i mandags. Her er historien om Bill og Melinda Gates.

»Vi var ret glade for hinanden, og der var kun to muligheder. Enten skulle vi slå op, eller også skulle vi giftes.«

Sådan fortalte en af verden rigeste mænd, Bill Gates, i Netflix-dokumentaren 'Inside Bill Gates: Decoding Bills Brain' om den beslutning, der førte til, at han blev gift med sin kone, Melinda Gates. En beslutning, der bød på en af verdens måske mest berømte 'for og imod'-lister.

27 år, og så gik den ikke længere for Bill og Melinda Gates, der skal skilles.
27 år, og så gik den ikke længere for Bill og Melinda Gates, der skal skilles. Foto: JULIEN DE ROSA
Vis mere

Ikke verdens mest romantiske tilgang til et ægteskab, men Gates er kendt for at have en lidt 'skæv' hjerne, og Melinda tog listen med et smil.

»Bill ville gerne giftes, men han vidste ikke, om han både kunne binde sig til det og samtidig have Microsoft,« forklarede hun i dokumentaren.

Egentlig behøvede Bill Gates nok ikke sin liste. Når man er i begyndelsen af 30erne, stenrig og på vej mod stjernerne og samtidig en kæmpe computernørd, så er det ikke hver dag, man møder en, der matcher en så godt.

Historien om Bill Gates og Melinda begynder i 1987. Den unge Melinda, der var i begyndelsen af 20erne, havde netop taget en universitetsgrad i it-videnskab samt en MBA på rekordtid, da hun blev ansat i Microsoft som den eneste kvinde i et hold på syv talenter.

Bill Gates og Melinda Gates har været gift i 27 år. Men mandag meddelte de, at de skal skilles. Her ses de sammen under OL i 2008 i Beijing.
Bill Gates og Melinda Gates har været gift i 27 år. Men mandag meddelte de, at de skal skilles. Her ses de sammen under OL i 2008 i Beijing. Foto: Kai Pfaffenbach
Vis mere

Senere samme år blev de bragt sammen af skæbnen ved en forretningsmiddag i New York. Melinda kom lidt for sent, og alle pladser var optaget på nær to stole ved siden af hinanden.

»Jeg satte mig på den ene, og få minutter efter kom Bill og satte sig på den anden,« har hun fortalt i bogen 'The Moment of Lift' fra 2019 ifølge Evening Standard.

De faldt hurtigt i snak, og Melinda fornemmede, at firmaets chef var interesseret i hende.

Mere skete der ikke, før Bill Gates nogle måneder senere tilfældigt mødte Melinda på en parkeringsplads. Han inviterede hende ud, og de begyndte at date.

Bill Gates gik ikke særlig meget op i tøj og hygiejne, han har hans tidligere kæreste Ann Winblad fortalt til The Newyorker.  »Bill går bare ikke op i tøj. Og han shygiejne er ikke god. Og hans briller - hvordan kan han se ud af dem? Men Bills attitude er. 'Jeg er i denne bestemte tankegang, og tøj og hygiejne er det sidste på listen«, fortaltre hun til mediet.
Bill Gates gik ikke særlig meget op i tøj og hygiejne, han har hans tidligere kæreste Ann Winblad fortalt til The Newyorker. »Bill går bare ikke op i tøj. Og han shygiejne er ikke god. Og hans briller - hvordan kan han se ud af dem? Men Bills attitude er. 'Jeg er i denne bestemte tankegang, og tøj og hygiejne er det sidste på listen«, fortaltre hun til mediet. Foto: GEORGE FREY
Vis mere

Melindas mor var dog ikke begejstret for, at hendes datter datede firmaets topdirektør, så i de første måneder tog de ikke forholdet så seriøst.

»Hun havde andre kærester, og jeg havde Microsoft,« har Bill Gates fortalt ifølge Evening Standard.

Men forholdet udviklede sig, og så var det, at den berømte liste med for og imod et ægteskab kom frem i soveværelset.

Fordelene vandt, og i 1994 blev parret gift på Hawaii.

Syv år tog det at bygge dette pragtpalæ til Bill Gates og Melinda. Det ligger ved siden af Lake Washington i byen Medina i staten Washington. Huset er ifølge The New York Times vurderet til lige over 800 millioner kroner.  
Syv år tog det at bygge dette pragtpalæ til Bill Gates og Melinda. Det ligger ved siden af Lake Washington i byen Medina i staten Washington. Huset er ifølge The New York Times vurderet til lige over 800 millioner kroner.   Foto: ANTHONY BOLANTE
Vis mere

Inden da fik de dog skrevet et lidt særligt forhold ind i ægtepagten. Gates ville have lov til at tage på ferie med sin tidligere kæreste Ann Winblad, som han stadig var gode venner med, en gang om året, har han fortalt til Time Magazine.

Samme Winblad rådførte han sig med inden sit ægteskab – og hun godkendte Melinda.

Bill Gates har siden barnsben været lidt anderledes. Han var ekstrem nørdet, læste »vildt mange bøger« og var ikke særlig god til socialt samvær, fortæller hans to søstre i Netflix-dokumentaren.

Han kom fra et velhavende hjem i Seattle i det vestlige USA, hvor hans far var en velrespekteret advokat, og hans mor var kendt i byen for sit store sociale engagement.

Bill og Melinda med deres ældste datter Jennifer Gates i 2017.
Bill og Melinda med deres ældste datter Jennifer Gates i 2017. Foto: Yana Paskova
Vis mere

Allerede fra en ung alder stod det klart, at den unge Bill Gates havde et særligt talent og interesse for matematik. Hans skarpe hjerne bragte ham til eliteuniversitet Harvard, hvorfra han dog aldrig nåede at dimittere.

Kun to år inde i studiet i 1975 droppede han ud for at grundlægge Microsoft sammen med sin ven Paul Allen – og resten er erhvervshistorie.

Som kun 31-årig i 1987 imponerede han med titlen som 'verdens yngste milliardær'. Den besad han i mange år, men er de seneste år blevet overhalet af Amazon-stifter Jeff Bezos, så han nu må nøjes med en fjerdeplads på Forbes' liste med en formue på 768 milliarder kroner.

Melinda, der dengang hed French, voksede også op i den øvre middelklasse. Hendes barndomshjem var i Dallas i Texas, hvor hendes mor var hjemmegående, mens hendes far var flyingeniør.

Bill Gates blev i 2005 slået til ridder af den britiske dronning. Da han ikke er britisk statsborger, kan han dog ikke tituleres 'Sir'.
Bill Gates blev i 2005 slået til ridder af den britiske dronning. Da han ikke er britisk statsborger, kan han dog ikke tituleres 'Sir'. Foto: CHRIS YOUNG
Vis mere

Hun blev hurtigt smittet af sin fars interesse for computere. Også Melinda French kom ind på et topuniversitet – nemlig Duke University i North Carolina.

Da Melinda og Bill Gates blev smedet sammen, fortsatte de både privat og professionelt parløb. Parret fik tre børn, døtrene Jennifer og Phoebe samt sønnen Rory.

Melinda gik de første år hjemme med børnene, men selvom Bill Gates var direktør for et af verdens største selskaber, måtte han stadig tage opvasken og køre børnene i skole to gange om ugen.

Parret havde undervejs deres diskussioner, og Melinda har tidligere kaldt tiden med små børn og en topdirektør som mand for 'så utrolig hård', at hun nogle gange var ved at smide håndklædet i ringen.

Men de overvandt deres kampe, og som børnene blev ældre, kom Melinda Gates tilbage på arbejdsmarkedet. Parret stiftede deres filantropiske fond 'Bill and Melinda Gates Foundation' i år 2000, hvor de sammen satte fokus på blandt andet udryddelse af polio i fattige lande.

Det er meningen, at fonden skal arve det meste af Gates-formuen, mens parrets børn hver får 10 millioner dollar.

Bill og Melinda mødtes ved forretningsmiddag før måneder efter, at hun blev ansat i Microsoft.
Bill og Melinda mødtes ved forretningsmiddag før måneder efter, at hun blev ansat i Microsoft. Foto: PETER FOLEY
Vis mere

Bill Gates går nemlig ligesom sin gode ven, milliardæren og økonomioraklet Warren Buffett, ikke ind for, at børn skal arve eksorbitante formuer.

»Jeg tror bestemt ikke, at det at efterlade børn massive formuer er en fordel for dem,« har Gates tidligere udtalt.

Hvorfor Bill og Melinda Gates efter 27 års ægteskab er gået hver til sit, har parret ikke oplyst, men der bliver dog næppe den store kamp om formuen.

Ifølge skilsmissebegæringen skal Bill og Melinda Gates fordele deres fælles aktiver efter en tidligere indgået – og ikke offentliggjort – separationsaftale, har magasinet People skrevet.

Kilder: The New Yorker, Netflix, Evening Standard, New York Times, CNN.