Den norske kronprinsesse Mette-Marit fik den værst tænkelige optakt til julen.

Hun var nemlig ude for en alvorlig skiulykke 21. december, og her fik hun et brud på halebenet.

Se & Hør skriver, at uheldet skete på en skibakke, men det var ikke fordi hun styrtede på sine ski.

Det var da hun skulle af skiliften på toppen af bakken Slålombakken, at det gik galt. Her viklede hendes ski sig fast i datterens ski, så hun endte med at falde ned fra liften. Her slog hun sig så uheldigt, at hun måtte hastes på hospitalet.

Hun forblev på hospitalet natten over, men blev allerede udskrevet dagen efter. Uheldet endte dog med at sætte en stopper for familiens juleplaner.

I stedet for at blive i Ulvdal for at fejre julen, måtte de i stedet tage til Skaugum. Det er ellers en årelang tradition i den royale familie i Norge, at julen fejres i Ulvdal.

Kronprinsesse Mette-Marits datter prinsesse Ingrid Alexandra måtte ikke blot se frem til en anderledes jul med sin familie – hun kan heller ikke se frem til at få en bil i 18-års fødselsdagsgave. Det har ellers været en tradition i det norske i næsten 100 år, at en prins eller prinsesse får en splinterny bil af det Kongelige Norsk Automobilforbund (KNA).

Den tradition er blevet sløjfet, og det kan du læse mere om her.