Tre er døde i Los Angeles efter en overdosis af kokain forurenet med det kraftige smertestillende middel Fentanyl.

Det drejer sig om to amerikanske komikere, 48-årige Enrico Colangeli og 43-årige Fuquan Johnson, samt deres 33-årige veninde Natalie Williamson.

Alle tre blev erklæret døde, da politiet ankom til lejligheden i festen i Venice-bydelen lidt efter midnat lørdag.

Det skriver TMZ, der har talt med den lokale politistyrke.

En sidste komiker, den 39-årige Kate Quigley, er stadig indlagt på hospitalet.

Lørdag aften gav hun så livstegn fra sig.

'Jeg er i live. Jeg har det ikke godt, men jeg er okay,' skrev hun til sin kollega, komikeren Brian Redban.

Den beskedudveksling delte han efterfølgende på sine sociale medier.

For nuværende skal de tre afdøde undergå en obduktion.

Det vides endnu ikke, hvem der leverede den forurenede kokain.

Derfor er det heller ikke sikkert, at der sker en domfældelse i sagen, ligesom det var tilfældet ved rapperen Mac Millers død.

Også kendte musikere som Prince og Tom Petty døde som følge af en overdosis af blandt andet Fentanyl.