Nogle gange ved man bare, når noget er helt rigtigt - og det har køberne af den folkekære tv- og nyhedsvært Natasja Crones villa i Nordsjælland tilsyneladende ikke været i tvivl om.

De har nemlig ikke bare slået hurtig til - kun ni dage var huset på offentlige boligmarked - de har også smidt en ekstra pose penge oven i udbudsprisen.

Det skriver boligmediet Boliga.dk.

TV2-profilens arkitektoniske 60er-villa kom til nemlig til salg hos mæglerfirmaet Bjørn & Byskov med et prisskilt på 8.495.000 kroner tilbage i februar, men ifølge den netop tinglyste salgspris har Crone altså fået 160.000 kroner mere for sit nu tidligere hjem.

Således overtager de nye ejere lige om lidt nøglerne til den 130 kvadratmeter store villa, som ligger i Trørød udenfor kystbyen Vedbæk nord for hovedstaden for i alt 8.655.000 kroner.

Over gennemsnittet

Natasja Crone endte altså med at få næsten 66.600 kroner for hver kvadratmeter i sin bolig og kan glæde sig over, at det prisniveau ligger en del højere end gennemsnittet for området:

I Rudersdal Kommune blev villaer i årets første kvartal nemlig handlet for en gennemsnitlig kvadratmeterpris på 40.800 kroner. Det viser tal fra Boliga.dk.

Go’Aften Live-værten har da også allerede et nyt sted at pakke sine flyttekasser ud; Hun er nemlig i færd med at slå pjalterne sammen med TV2-korrespondenten Rasmus Tantholdt i en fælles bolig, ifølge et opslag på hans Instagramprofil tidligere på måneden.

Tantholdt har da også solgt sin storbyslejlighed inde midt i København tilbage i maj for 6,4 millioner kroner efter lidt mere end to måneder på markedet.

Se Natasja Crones nu tidligere hjem her.

https://www.boliga.dk/galleri/3550.