Under den igangværende modeuge i Paris har et modeshow for Givenchy vakt opstandelse.

En af modellerne til modegigantens forårs- og efterårskollektion 2022 bar nemlig en halskæde i sølv, som er blevet modtaget med megen kritik, fordi halskæden ligner en løkke.

Det skriver The Guardian.

Problemet er, at en løkke om halsen vil kunne vække mindelser om selvmord.

Under modeugen i Pairs har en models halskæde under modeshowet for Givenchys forår- og efterårskollektionen for 2022 vakt opstandelse.
Under modeugen i Pairs har en models halskæde under modeshowet for Givenchys forår- og efterårskollektionen for 2022 vakt opstandelse. CHRISTOPHE ARCHAMBAULT

Derfor mener Angela McRobbie, professor i medier, kommunikation og kulturstudier på London Universitet, at halskæden kun kan være ment som en bevidst provokation for opmærksomhedens skyld.

»Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige her, fordi det er et træt og udbrændt ønske om at chokere eller en absolut tankeløshed,« siger professoren til The Guardian.

Hun kalder tilmed smykket for »åbenlyst stødende«.

»Er der en kynisk agenda om at chokere og så hurtigt trække det stødende smykke tilbage på grund af den medieopmærksomhed, det tildrager?« spekulerer Angela McRobbie.

Smykket til næste års forårskollektion er dog ikke officielt blevet fjernet endnu.

Givenchy og den nuværende kreative direktør, Matthew M. Williams, har heller ikke ønsket at kommentere kritikken.