Et fald i omsætningen på 2,1 milliard kroner og et fald i overskuddet på 76 procent. Sådan lød den dystre corona-virkelighed for en af Danmarks største familieejede virksomheder.

Efter at have sundet sig lidt over den økonomiske lussing har skoimperiet Ecco dog nu besluttet sig at satse på noget nyt.

Ecco, der er ejet af familien Kasprzak, vil fremover ikke kun satse på primært at producere sko, men også i højere grad satse på accessories som tasker og andre læderprodukter.

Det oplyser virksomheden til finans.dk. Ifølge Ecco er det en del af satsningen at tiltrække en yngre målgruppe.

Ecco-sko-direktør Karl Toosbuy stiftede det, der skulle blive et dansk livs største successer.
Ecco-sko-direktør Karl Toosbuy stiftede det, der skulle blive et dansk livs største successer. Foto: Bjarne Lüthcke
Vis mere

»Ud over salgstal vil den reelle succes blive opnået med positionerne af vores produkter i det såkaldte premiumsegment på det globale marked og en position hos en ny, yngre, mere moderne forbruger til både Eccos lædervarer og sko,« skriver chefen for Ecco Leather Gods, Stefano Pillepich, i en mail til finansmediet.

Den nye satsning kommer efter et hårdt år for Ecco. Ligesom mange andre danske virksomheder fik skoimperiet fra Bredebro en økonomisk mavepuster grundet corona.

De mange lukkede butikker betød, at Ecco fik et overskud før skat på blot 330 millioner kroner i 2020 mod 1,5 milliarder kroner i 2019. Samtidig faldt omsætningen med 2,1 milliard kroner til 8,1 milliard kroner.

Den nye satsning sker efter nogle turbulente måneder for Ecco og virksomhedens ejer.

Dieter Kasprzak var i mange år administrende direktør i Ecco og gift med Hanni Kasprzak. Men parret er nu blevet skilt.
Dieter Kasprzak var i mange år administrende direktør i Ecco og gift med Hanni Kasprzak. Men parret er nu blevet skilt. Foto: Claus Fisker
Vis mere

I april bekræftede Ecco, at dets ejer, 63-årige Hanni Toosbuy Kasprzak, hvis far grundlagde Ecco, var blevet skilt fra sin mand gennem 30 år, Dieter Kasprzak.

Hanni Toosbuy Kasprzak arvede som enebarn efter sin far hele familieimperiet og har de seneste år ligget stabilt på Berlingskes liste over Danmarks 100 rigeste. I 2020 faldt hendes formue dog med fem milliarder grundet coronakrisen, hvilket sendte hende ned på en niendeplads med en formue vurderet til 15,8 milliarder kroner.

Ud over skilsmissen oplevede Ecco i august at skulle have ny topchef, da man valgte at udskifte den administrerende direktør Steen Borgholm. Steen Borgholm havde været i Ecco 21 år og blev koncernchef i 2018, hvor han afløste Dieter Kasprzak. Dermed blev han den første topchef uden for familien

Den nye koncernchef er Panos Mytaros.