Beliggenheden findes nærmest ikke smukkere. Margueritruten snor sig gennem slotspladsen og de gule porte. De små bølgeskvulp fra stranden omgiver slottet på to sider, mens søen i baghaven fuldender idyllen.
Det kan være svært at forstå, hvorfor nogen ikke skulle ønske at bo her. Men Caroline Fleming og hendes søster kan ikke enes. Og derfor er Valdemars Slot på Tåsinge for tiden et spøgelsesslot. Forladt – og med en uvis fremtid.
I 11 generationer og mere end 300 år har den adelige familie Iuel-Brockdorff ejet slottet. Og familien har også sat sit præg på den lille by Troense, hvor beboerne var vant til at se, hilse og samarbejde med de gennem tiden forskellige baroner på slottet.
Men det samarbejde kan snart være slut. Caroline Fleming og hendes søster, Louise Iuel Albinus, overtog slottet i fællesskab efter deres far, den afdøde lensbaron Niels Iuel-Brockdorff, men kan tilsyneladende ikke blive enige om driften, og nu risikerer slottet at blive solgt og ryge ud af den adelige families ejerskab.
Ifølge Steen Jørgensen, der gennem 25 år har ejet campingpladsen Carlsberg Camping i den nærliggende by Troense, og som i flere år har siddet i bestyrelsen med søstrenes far, havde lensbaronen næppe været glad for sagens udvikling.
»Han ville være ked af det, men jeg tror, at han godt vidste, at det var et stort ansvar at lægge over til pigerne. Man han ville være ked af det, helt bestemt. Hvilken far ville ikke være ked af det, hvis ens børn ikke kan enes?« siger ejeren af campingpladsen.
»Det er rart, at han ikke skal opleve det i hvert fald, hvis det ikke fortsætter i familiens arv. Det ville være trist, hvis han skulle have oplevet det,« tilføjer han og forklarer, at slottet har en stor betydning både for ham og andre erhvervsdrivende i byen.
Slottet er en stor turistattraktion og har i mange år været kendt for at holde store koncerter, som blandt andet trak så mange gæster til, at campingpladsen i de perioder var fuldt booket.
»Det vil være en tragedie, hvis det ikke bliver åbnet igen,« siger Steen Jørgensen.
At slottet og den adelige familie har en stor påvirkning på lokalmiljøet, ses og høres tydeligt, når B.T. falder i snak med folk i Troense.
De fleste er ærgerlige over, at slotsmuseuet er midlertidigt lukket grundet balladen. Mange følger spændt med i, hvad der sker, og spekulerer i fremtidige ejere. Nogle mener at have set Kirk-familien (familien, der ejer LEGO) besøge slottet, mens andre har hørt, at Ecco-familien (familien, der ejer skoimperiet Ecco) har været derude. Det forlyder også, at den ene søster har forsøgt at købe den anden ud, men at det er blevet afvist.
B.T. har ikke kunnet få bekræftet nogen af oplysningerne. Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra hverken Caroline Fleming eller Louise Iuel Albinus. Familien Kirk-Kristiansen, der ejer LEGO, har dog ingen interesse i slottet, lyder det fra Kirkbis kommunikationschef, Ulla Lundhus. Heller ikke den anden gren af LEGO-familien – Kirk Johansen-grenen – har interesse i slottet, oplyser Anders Kirk Johansen til B.T. Han tilføjer, at han kender familien, der ejer Valdemars Slot, og at han tidligere har besøgt dem, men at det er længe siden. Hos Ecco oplyser presseafdelingen, at Kasprzak-familien ikke er interesset i at købe slottet.
Mens slottet i mange år har været en stor del af lokalsamfundet, er mange også enige i, at det ændrede sig en del, da Niels Iuel-Brockdorff døde.
Da søstrene overtog slottet i fællesskab, flyttede Louise Iuel-Albinus og hendes mand ind på slottet, hvor de stod for driften. Men de lavede også en del om. Og det faldt ikke i lige god jord hos de lokale.
Louise og Nikolaj Albinus satte blandt andet en stopper for, at slottet skulle drive restaurant og afholde julemarkeder, da det tyngede økonomien for meget.
»Vi er nødt til at fokusere på de ting, som giver indtægter,« forklarede Nikolaj Albinus til Fyens.dk og tilføjede, at julemarkedet kun fik comeback, hvis et eventbureau påtog sig opgaven.
Parret besluttede også at gøre dele af slottet mere privat, så gæster for eksempel ikke fik adgang til deres baghave. Det huede ikke de lokale, der følte, at noget blev 'taget fra dem'.
Og da parret gik så langt som til at forsøge at få lukket vejen gennem slottet – den offentlige margueritrute – blev forholdet endnu mere anstrengt.
Der blev protesteret fra byens borgere, og protesterne virkede. Albinus-parret havde begrundet lukningen med, at for mange kørte ind i slottets fredede porte, der fik skader, men i stedet for en lukning blev der i stedet sat stødpæle op rundt om portene, så de ikke kunne blive påkørt.
Ifølge formanden for Troenses Beboerforening, Knud Helles, der var imod vejlukningen, handler det om, at slottets område har en stor betydning for de lokale, der altid har kunnet færdes dernede.
»Det er en meget vigtig del af vores dna i området,« siger han.
Knud Helles fremhæver samarbejdet med den gamle baron, som han mener havde en god forståelse for byens borgere.
»Den gamle baron har som dreng og som ung haft en forbindelse med byen. Det betød noget for ham, hvorimod den (byen, red.) ikke betyder så meget for dem, der er der nu,« siger han med henvisning til de to søstre.
Andre har dog også forståelse for de ændringer, som Albinus-parret forsøgte at lave. At de ville forsøge at lave en mere økonomisk bæredygtig forretningsmodel, og at de gerne ville have lidt privatliv.
I en af slottets mindre bygninger flyttede frisør Signe Dam for nogle måneder siden ind. Hun har kun ros tilovers for Louise og Nikolai Albinus.
»Jeg er blevet rigtig godt behandlet fra starten. De har hjulpet mig rigtig godt hernede, de har sat de her flotte lokaler i stand og faktisk stået for det hele hernede. Det var en god velkomst, og de har været søde og rare og meget behjælpelige,« siger hun og forklarer, at det var meningen, at der skulle være flere behandlere samlet i den flotte, nyrenoverede bygning.
Men fordi selskabet bag slottet, Valdemars Slot Gods A/S, grundet balladen er under tvangsopløsning, er det hele sat lidt i stå.
Advokat Henning Moritzen blev indsat som likvidator for selskabet i juli. Han fortalte for få dage siden til B.T., at han endnu ikke har fuldt overblik over selskabets situation, men bekræfter, at flere har rettet henvendelse til ham og vist interesse for at købe slottet og endda budt på det.
I lokalsamfundet ser man gerne, at de to søstre kan slutte fred, så slottet kan blive i familien. Men lykkes det ikke, hilses en ny ejer også velkommen:
»Det er et tveægget sværd – selvfølgelig har man følelser for det, men er det nogen, der kan se noget erhvervsmæssigt i det, så er det jo spændende at se, hvis vi kunne lave samarbejde. Men det ville da være rart, hvis det stadig var i familiens eje. Helt bestemt,« siger Steen Jørgensen.
