At blive mor er for de fleste den største lykke. Sådan er det også for Mathilde Falch, som for halvandet år siden blev mor til sønnen Leo. Men livet har det med at spænde ben for den 29-årige sangerinde.
»Det har knust mit hjerte hver dag,« siger Mathilde Falch og fortsætter:
»Særligt de første otte måneder, hvor det var konstant gråd og smerte 24 timer i døgnet, var hårdt. At se ens barns smerter og ikke kunne fjerne dem har været det absolut hårdeste, jeg har prøvet,« siger hun med reference til sine kampe med anoreksi og alkoholmisbrug.
Hvad hun og hendes mand Jesper Juhl ikke vidste, da deres søn kom til verden, var nemlig, at Leo var ramt af reflukssygdom.
Den første tids gråd var bekymrende. Så alarmerende. For Leos gråd var så voldsom, at han af og til fik næseblod samtidig med, at hans lille krop gik i kramper af smerte.
Men længe - alt for længe - var der ingen hjælp at hente. Først mente lægen, at han havde blot havde kolik, så fik han efter et par måneder diagnosen refluks og medicin.
Først efter et år blev han udredt af en børnelæge. Der var hans tarmsystem så ødelagt, at gængs medicin kun gjorde sygdommen - og Leo - værre.
»Jesper og jeg har følt os helt alene omkring forståelsen af, hvor forfærdeligt det er. Den tortur, det er ikke at få nogen søvn, er vand ved siden af at være magtesløs,« siger Mathilde Falch.
Som med alle andre svære ting i sit liv bevæger Mathilde Falch sig ikke bare uberørt videre i livet, men har fundet ny styrke og engageret sig i endnu en sag med hud og hår.
Så selv om Leo er i stærk bedring, kæmper hun videre for andre refluksfamilier og for at gøre sit eget lille oprør mod den tavsheds- og shaming-kultur, der hersker i dag.
Hun husker kun alt for godt, hvordan hendes egen tro på sine evner som mor smuldrede, fordi hun blev mødt af tavshed og anklagende øjne.
»Jeg har stået så mange gange på gaden med Leo, når han har haft anfald og fået næseblod af at græde af smerte. Men ikke én eneste gang har nogen spurgt, om de kunne hjælpe,« siger Mathilde Falch med harme i stemmen.
»I dag er jeg pisseligeglad med, hvad andre tænker, og ved, at vi ikke kan dømme andre. For vi aner ikke, hvad de går igennem.«
Hun håber, at ikke mindst mødre bliver bedre til at tale om de svære ting i stedet for at konkurrere om, hvem der bager bedst, og hvem der har tabt sig mest efter graviditeten.
»Dét, vi har været igennem, skal bruges til noget. Det må ikke have været meningsløst, at min søn skulle lide så meget,« siger hun med alvor i øjnene og tror, at der er en højere mening med de prøvelser, hun selv har måttet gennemleve.
»Jeg er rigtig glad for mit liv i dag, og Jesper og jeg havde ikke kunnet klare det med Leo, hvis ikke vi før havde prøvet noget rigtig hårdt og ved, at vi står sammen. Altid.«
»Jeg tror virkelig på, at Leo er endt hos os, fordi vi kan klare det og hjælpe ham. Nu mere end nogensinde før har jeg kunnet bruge den råstyrke, man får af at kæmpe sig gennem ting. Af at vide, at dét, der er sindssygt smertefuldt, går over igen,« lyder det fra Mathilde Falch.
Hun er overbevist om, at dén viden har gjort hende til en bedre mor. En mor, som ikke er bange. Det vil hun gerne give videre.
»At hjælpe andre er dét, der gør mig glad og giver mig en følelse af værdi. Jeg tror, at rigtig meget går tabt, når vi selv tror, at vi eller vores børn er det største i livet.«
»For mig er det godt at vide, at jeg er en lille brik i noget. Men at det også har værdi.«
