Debatterne er ofte ophedede, når emnet falder på emner som køn og kultur. Det er den barbadosfødte sangerinde Rihanna blevet et godt eksempel på.

Hun er blevet fotograferet til en forside, hvor hun er iført tøj med stærke referencer til traditionel kinesisk beklædning, men det er der mange, der mener, er forkert.

På billedet bærer sangerinden blandt andet en vifte, et stort rødt skærf rundt om livet og hårpynt, der minder om det, kinesiske kongelige bar tilbage i tiden, skriver CNN.

Og det har vakt vrede på sociale medier.

'Lige så meget som jeg elsker Rihanna, hvordan kan det her så ikke blive vurderet til at være kulturel appropriation?'

Sådan skriver én af de sure sociale medie-brugere, hvor andre følger trop i samme tone.

'Så er der ikke nogen, der vil sige højt, at Rihanna er skyldig i kulturel appropriation.'

Kulturel appropriation er, når en person fra en kultur påtager sig noget meget typisk fra en anden kultur.

Det er ofte et stærkt debatteret emne, når det sker. For eksempel er kendisser som Kim Kardashian West og Gigi adid blevet anklaget for det for nyligt.

Det er dog ikke alle debattører på det sociale medier, som mener, Rihanna har gjort noget galt.

'Forsiden er lavet, stylet og skudt af det kinesiske hold på Harpers Bazaar KINA. Fotosessionen handlede om at hylde deres egen østlige kultur med et vestligt ikon.'

Sådan skriver en bruger, som understreger, at billederne, Rihanna og magasanet har lavet, ikke har noget at gøre med kulturel appropriation.