At miste et familiemedlem, en ven eller en bekendt, fordi en tredje part beslutter sig for at tage livet fra dem, må være noget af det værste, der kan overgå et menneske.

Heldigvis finder politiet i de fleste tilfælde personen eller personerne, der står bag forbrydelsen.

Men desværre er der også enkelte sager, der hænger ved, og hvor en opklaring lader vente på sig i mange år.

De sager bliver dog langt fra bare glemt og gemt væk, fortæller vicepolitikommisær og leder af afdelingen for personfarlig kriminalitet Jack Liedecke til B.T.

»Sager om drab og drabsforsøg forældes aldrig. Men alt efter hvor gammel en sag er, håndteres den naturligvis forskelligt,« siger Jack Liedecke.

Ser man på drabssager fra Odense gennem tiden, så dukker der da også en række uopklarede drab frem.

Det ældste uopklarede drab, som B.T. kender til, kan dateres helt tilbage til 1946. Det seneste uopklarede drab fandt sted i 2016.

Særligt to af de uopklarede drabssager tager Fyns Politis efterforskningsafdeling med jævne mellemrum frem, når nye spor og oplysninger skal undersøges nærmere. Det fortæller vicepolitikommissæren.

Det drejer sig nærmere bestemt om skuddrabet på værtshuset Havhesten, som fandt sted den 10. maj 2010 og om drabet begået på den fynske motorvejsstrækning den 21. august 2016 - et drab, som oftest refereres til som 'betonklodsdrabet'.

»Nye oplysninger i uopklarede sager som eksempelvis de to fra henholdsvis 2010 og 2016 vil altid afføde en vurdering af, om efterforskningen skal genoptages,« siger Jack Liedecke og fortsætter:

»Men det hele afhænger naturligvis af de nye oplysninger, som bliver bragt til bordet.«

Vicepolitikommissæren lægger i den forbindelse vægt på, at ingen oplysninger er for små eller ligegyldige.

Politiet modtager hellere ti opkald for meget om en sag, end at de går glip af en oplysning, som kunne være af afgørende betydning for efterforskningen.

»Hvis man mener, man har nogle oplysninger, og det altså både i gamle og nyere drabssager, så vil vi hellere bare have oplysningerne. Man kan nemlig ikke som almindelig borger vide, hvilke oplysninger politiet har i forvejen,« siger Jack Liedecke.

Jack Liedecke er leder for afdelingen for personfarlig kriminalitet ved Fyns Politi, og han fortæller, at drabssager aldrig bliver forældede. Foto: Amanda Kieler Andersen.
Jack Liedecke er leder for afdelingen for personfarlig kriminalitet ved Fyns Politi, og han fortæller, at drabssager aldrig bliver forældede. Foto: Amanda Kieler Andersen.
Vis mere

Jack Liedecke fortæller desuden, at nye teknikker også kan give anledning til, at en sag af ældre dato tages op igen.

Eksempelvis er metoden for at undersøge dna-materiale blevet forbedret, og det har i den omtalte betonklodsdrabssag sat gang i nye undersøgelser af dna-spor, som man sikrede i 2016.

Efter den nye dna-undersøgelse kom man desværre ikke nærmere en gerningsmand, da Fyns Politi ikke kunne sikre en match mellem dna fra drabet og dna i deres database.

Men ud over et stort ønske om at komme til bunds i en drabssag for de efterladtes skyld, ligger der hos politiets efterforskere også en stor motivation i at blive ved med at arbejde på en sag, fortæller Jack Liedecke.

»Så længe der er spor, man kan forfølge, er der også et håb om, at sagen kan opklares,« siger han og fortsætter:

»På den måde ligger der også en enorm faglig stolthed i at blive ved med at arbejde med en sag, indtil alle sten er blevet vendt flere gange.«

Sager bliver altså ikke bare lagt på hylden efter et par år, hvor man ikke har kunnet finde den store løsning.

Der efterforskes derimod hver gang nye spor giver politiet anledning til at tro, at man kan komme videre med efterforskningen. En sag som betonklodsdrabet genbesøges fortsat løbende af politiet.

»Der er ikke et bestemt tidspunkt, hvor man lægger en sag fra sig. Det afgøres af sagens karakter og de spor, som man er i besiddelse af,« siger Jack Liedecke og tilføjer:

»I sagen fra 2016 om drabet ved motorvejen er der eksempelvis stadig spor, som er uafklarede, og derfor arbejder vi også videre med dem. Efterforskningen af den sag er altså endnu ikke lukket ned, og der bliver arbejdet jævnligt på den.«

Nogle sager får dog på et tidspunkt så mange år på bagen, at de til sidst må arkiveres. Først arkiveres de hos Fyns Politi, og senere ryger sagerne på landsarkivet, som er placeret i København.

Arkiverede sager vil dog til hver en tid kunne tages op igen, skulle der komme nye og afgørende oplysninger i sagen.

Andre læser også