To mænd blev tirsdag taget for tasketyveri.

Nogle kunder i Frederiksberg Centret blev nemlig opmærksomme på to mænd, der virkede mistænkelige.

De stod på en rulletrappe og forsøgte pludselig at stjæle fra en persons taske.

Det førte til, at en vagt tilbageholdt dem, indtil de blev anholdt af politiet.

De to mænd er udenlandske statsborgere og er onsdag blevet fremstillet i Dommervagten.

Det oplyser Københavns Politi på Twitter.

Mændene er blevet idømt en straksdom på 30 dages fængsel.

Desuden er de begge idømt udvisning med indrejseforbud i seks år.