Der har været et færdselsuheld i krydset mellem Dalgas Boulevard og Roskildevej i København.

To biler er angivelt kørt frontalt sammen i krydset.

En person er kommet til skade i ulykken og er blevet fragtet i en ambulance væk fra stedet.

Det siger operationschef ved Hovedstadens Beredskab Frank Mikkelsen til B.T.

»Den ene bil er blevet påkørt i siden, og der er en tilskadekommen.«

Frank Mikkelsen forklarer, at de andre involverede personer i ulykken er kommet ud af bilerne.

Operationschefen melder også, at de er kørt fra ulykkesstedet igen.

»Vi er taget derude fra igen, efter vi fik skubbet de to køretøjer ud til siden, så der kunne komme gang i trafikken igen.«