»Jeg havde slet ikke forestillet mig, at det ville være sådan. Det overraskede mig meget.«
Efter 20 år i narkoafdelingen i Københavns Politi og ikke mindst som undercover-agent for PET har René Dahl Andersen set lidt af hvert.
Alligevel blev den tidligere ellers så hårdkogte politibetjent overrasket over det syn, der mødte ham, da han i et samarbejde med Dyreværnet for nylig drog mod Rumænien og Polen for med skjulte optagelser at kigge nærmere på nogle af de hvalpefabrikker, der hvert år leverer millioner af hunde til resten af Europa.
»Der er tale om den tredjemest profitable sorte økonomi i Europa, og det er kun overgået af narko- og våbenhandel, så jeg havde en formodning om, at der var tale om organiserede kriminelle, der stod bag,« fortæller René Dahl Andersen.
Men det var imidlertid ikke helt tilfældet.
»Det viste sig jo, at der var tale om mennesker i Østeuropa, som blot havde set, at der var en god forretning i det her, fordi efterspørgslen er så stor.«
I dokumentaren, der kan ses på Dyreværnets hjemmeside, følger man René Dahl Andersen besøge hvalpefabrikker i både Polen og Rumænien. Under påskud af at være en køber med et stort netværk får han adgang til flere af fabrikkerne og dermed et unikt indblik i de kummerlige forhold, som de bliver opdrættet under.
Besøgene viste, at det langtfra var et uvant syn, at hundene levede og åd i deres egen afføring og blev fodret med slagteriaffald.
»Det var tydeligt, at det var en industri, og at der ikke var nogen kærlighed til hunden. Det gjorde ondt at se på, og det gjorde mig ked af det,« fortæller René Dahl Andersen, der selv har haft hund i 15 år.
»Så den fik da selvfølgelig et stort kys, da jeg kom hjem.«
René Dahl Andersen har i sit liv som politimand mødt adskillige hårdkogte kriminelle mennesker, og selv om det ikke umiddelbart var de samme type mennesker, som han mødte i Rumænien og Polen, var det alligevel mennesker, der efter hans vurdering godt kunne »give ham en røvfuld«.
Det gælder blandt andet den »rumænske vægtløfter«, som han kalder ham i programmet. En mand, som på daværende tidspunkt havde 50 hvalpe til salg og op mod 30 voksne hunde på sin 'fabrik'.
»Det var tydeligt for mig, at de her mennesker skal man ikke lægge sig ud med. Det kunne koste en alvorlig røvfuld, hvis jeg blev 'afdækket'. De vil beskytte deres forretning, da det er en millionforretning og deres levebrød.«
Dyreværnet anslår, at de polske og rumænske hundefabrikker sælger hvalpe for mellem 3.000 og 5.000 kroner. I Danmark bliver hvalpene solgt videre med en sundhedsbog, der er godkendt af en dansk dyrlæge, for mellem 14.000 og 25.000 kroner.
Men noget tyder imidlertid på, at man ikke skal tage de danske sundhedsbøger for gode varer.
For Dyreværnet har efter eget udsagn set adskillige importerede hunde, der trods dansk sundhedsbog alligevel døjer med skavanker eller eksempelvis ikke har den alder, der fremgår af sundhedsbogen.
Sidstnævnte kom tilsyneladende til udtryk i forbindelse med dokumentarserien, da René Dahl Andersen købte en hund af en hundesælger på Vestegnen. Ifølge sælgeren og den medfølgende sundhedsbog, der var underskrevet af en dansk anerkendt dyrlæge, var hunden ni uger gammel på købstidspunktet.
En undersøgelse hos Dyreværnet viste imidlertid, at hunden formentlig var tættere på at være seks uger gammel og dermed under de otte uger gammel, som en hund skal være, inden den må sælges i Danmark.
»Det har overrasket mig, at det er så nemt at tjene penge på det her, og konsekvensen ved at blive taget for det her vil for de fleste nok være en bødestraf. De penge kan de tjene på en måned. Så det er i virkeligheden en form for kriminalitet, der stort set ingen konsekvenser har for bagmændene,« slutter René Dahl Andersen.
I et forsøg på at komme problemet til livs har Dyreværnet oprettet et borgerforslag. Med det håber de, at det bliver et lovkrav, at hundesælgere i Danmark skal kunne fremvise moderen til hvalpen, før den må sælges.
