Udadtil levede han et helt almindeligt liv med venner og familie. Han havde for få år tilbage købt eget hus, ligesom han havde bil og en ledende stilling på arbejdspladsen. 

»Han var virkelig et sted, hvor han havde fået styr på sit liv,« fortæller en kilde til B.T.

Men bag facaden tyder noget på, at han gemte på en helt anden og mørk side. 

Den 32-årige mand er nemlig tiltalt for at stå bag drabet på Emilie Meng, kidnapningen af og drabsforsøget på den 13-årige pige fra Kirkerup samt for et voldsomt overfald begået mod en 15-årig efterskoleelev. 

Selv nægter han sig i det store hele skyldig. Det er kun i kidnapningssagen, at der er en delvis erkendelse. Hvad det nærmere indebærer, er endnu uvist.

»Det må komme frem, når sagen skal for retten,« har den 32-åriges forsvarsadvokat tidligere fortalt til B.T. 

Mandag fik pressen adgang til anklageskriftet, hvor flere detaljer om de konkrete forbrydelser kom frem.

»Jeg er så meget i chok over de oplysninger, der er kommet frem. Det er bare ren vrede, der går igennem min krop, ligesom jeg bare væmmes totalt ved det,« lyder det fra en person, der har kendt Korsørmanden og hans familie i årevis. 

Foto: Privat
Foto: Privat
Vis mere

Af hensyn til sagens karakter ønsker kilden at være anonym, men B.T. er bekendt med vedkommendes identitet. 

»Han har tydeligvis skjult en meget mørk side, og det er helt sindssygt, hvordan det har kunnet lade sig gøre. Der er virkelig intet, der har stukket ud i hans adfærd,« understreger kilden. 

»Han har jo altid været en type, der lukkede sig meget ind i sig selv, men det er jo ikke mærkeligt på den måde. Der er mange unge mennesker, der er på samme måde.«

Ekstremt og voldsomt
Detaljer fra sagens anklageskrift har også gjort indtryk på kriminalpsykolog Charlotte Kappel, der er ekspert indenfor profilering af gerningspersoner. 

»Det er både ekstremt og særdeles voldsomt. Jeg kan næsten ikke finde et ord, der er bedre til at forklare, hvor voldsomt det her er for en sag,« slår hun fast.

»Det er jo tilstande, vi normalt ser i USA. Man tænker, at det er sådan lidt trygt, fordi det er så langt væk, men vi har dem åbenbart også her. Og det jeg jo lidt frygter, er, at vi kommer til at se flere af den her slags personer i fremtiden.«

Med forbehold for, at ingen er dømt i sagskomplekset, vurderer kriminalpsykologen, at der er tale om en gerningsmand med stor tiltro til sig selv.

»Sagen om den 13-årige pige vidner virkelig om en eskalering, hvor han er blevet ekstremt modig, idet det sker ved højlys dag,« fortæller hun og fortsætter: 

»Som regel ser vi, at den her udvikling sker, fordi de har prøvet det adskillige gange før og sluppet afsted med det, så de tror, de kan gå på vandet,« understreger hun. 

Det var 15. april sidste år, at den 13-årige pige forsvandt efter at have været ude på sin avisrute. Foto: Anthon Unger
Det var 15. april sidste år, at den 13-årige pige forsvandt efter at have været ude på sin avisrute. Foto: Anthon Unger
Vis mere

Har levet et dobbeltliv
B.T. her gennem længere tid talt med flere kilder, der har været tæt på Korsørmanden. Fælles for alle beskrivelserne er, at ingen har bemærket nogen mistænkelig adfærd hos ham. 

Derfor er alle også dybt chokerede over sagens udvikling. 

»Hvis det her er rigtigt, så har han jo virkelig levet et dobbeltliv, og det er så surrealistisk, når jeg har været så tæt på ham i så mange år,« siger en kilde, der spørger sig selv:

Hvad driver et menneske derud?

Ifølge Charlotte Kappel er det ofte en kombination af flere ting.

»Nogle gange handler det om den helt rigtige kombination af noget, der ligger inde i selve personen. Måske er han lidt socialt uintelligent eller ikke god til at omgås andre og trækker sig.«

»Det sat sammen med opvækst og en eller anden form for dysfunktion i hjemmet kan spille ind,« siger hun.

Samtidig kan indholdet i anklageskriftet pege i retning af en såkaldt incelkultur – en online-subkultur af mænd, der beskriver sig selv som personer, som lever i 'ufrivilligt cølibat'.

»Tit kan det handle om, at de føler sig socialt ved siden af. Særlig i forhold til kvinder. Men også at de ikke føler, de kan leve op til den rolle, de gerne ville have. Det kan både været uddannelsesmæssigt, arbejdsmæssigt og privat.«

»Og så søger de gerne nogle andre steder hen – som for eksempel internettet – hvor de kan blive fanget i nogle grupper eller miljøer, hvor de finder inspiration, og hvor deres forbrydelser så meget ofte ender som en form for magtdemonstration.«

Sagen mod Korsørmanden forventes at starte 14. maj ved Retten i Næstved, hvor der er afsat 18 retsdage.

Bliv klogere på seneste udvikling om Korsørmanden i kriminalredaktionens podcast 'På Fersk Gerning' her, eller hvor du plejer at høre podcast.