Østjyllands Politi blev mistænksomme, da de onsdag klokken 18.13 kom kørende i krydset Jægergårdsgade/Dybbølsgade i Aarhus.

I modkørende retning kom en bilist nemlig kørende, og han dækkede sit ansigt med armen.

Patruljen besluttede derfor at vende rundt og standse ham.

Nu trådte bilisten dog på speederen og kørte i høj fart ned ad en sidegade, hvor han steg ud af bilen og løb fra stedet.

Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Betjentene nåede da også at miste den 32-årig mand kortvarigt af syne, indtil en behjælpelig borger pegede dem i den rigtige retning.

Politiet fik derefter øje på manden, som kom gående rundt på Ole Rømers Gade.

Den 32-årige havde ellers forsøgt at skjule sig. Han havde nemlig smidt både kasket og trøje, så han ikke længere havde det samme tøj på.

Politiet kunne dog sagtens genkende manden, som også hurtigt erkendte, det var ham, da politiet henvendte sig.

Manden var flygtet, fordi han ikke have noget kørekort.

Den 32-årige endte derfor med at blive anholdt og sigtet for ikke at efterkomme politiets anvisninger og for kørsel uden førerret.