En af Politiets bosser har om nogen grund til at smile.
I hvertfald, når han skal ud og bruge sit dankort.
Rigspolitiets it-direktør Lars Ole Dybdal kan glæde sig over helt suverænt at være den af Politiets ledere, der har haft den største bonusfest.
Hele 170.000 kr. fik han i bonus for 2018, og det er altså ud over den normale løn.
Det er tæt på det dobbelte af rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg, der med 90.000 kr. er nummer to på listen.
B.T. har fået indsigt i Lars Ole Dybdals seks siders resultatlønsaftale. En kontrakt underskrevet af ham selv og rigspolitichefen.
Aftalen viser, at it-direktøren næsten har fået den højest mulige bonus, han overhovedet kan få udbetalt.
'Fuld målopfyldelse vil resultere i en samlet resultatløn på 200.000 kr. for hele perioden,' står der på side to i kontrakten.
Og da it-direktøren altså fik 170.000 kr. i bonus, var målet næsten opfyldt.
Nu er de to store spørgsmål disse:
Hvad er det for mål, der lykkes siden politiets it-direktør har fået så høj en bonus?
Og hvad er årsagen til, at han ikke har fået fuld bonus?
I kontrakten står, at fem punkter skal opfyldes for, at der kan udbetales alle 200.000 kr. i bonus.
Heriblandt er et af målene, at organisationen er kunderettet.
'IT skal tættere på Politiet, og Politiet skal tættere på IT. Et tættere samarbejde og større sammenhæng på tværs af politiet er afgørende for at arbejde med at levere god IT,' står der i kontrakten om dette mål.
Faktum er, at B.T. i snart fire måneder har afdækket den meget lange sagsbehandlingstid hos både politi og domstole.
Senest er det i historien om Jens Nielsen kommet frem, at ventetiden også er meget lang, selv om politiet på mail har fået tilsendt dokumentation for det bedrageri, der er anmeldt.
»Det virker på ingen måde rimeligt, at ledere i Politiet får så høje bonusser og da slet ikke al den stund, at politiet ikke just har styr på sagsbehandlingstiderne og ej heller deres it-systemer osv. i de her år,« siger Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, og tilføjer:
»Så jeg forholder mig stærkt kritisk over for disse resultatlønninger, der virker som en uskik, og som bør afskaffes. Og jeg synes, justitsminister Nick Hækkerup må begrunde, hvad der er grunden til, at politiets it-systemer er så gode, at det medfører en særligt høj bonus til politichefen på dette område.«
Har du som offer eller gerningsmand oplevet politi og domstoles lange sagsbehandlingstid? Kontakt B.T.s undersøgende journalist Thomas Nørmark Krog på tnkr@bt.dk
På rød fløj savner SFs retsordfører, Karina Dehnhardt Lorentzen, svar på, hvilke opfyldte mål der er årsag til den høje bonus.
Rigspolitiet har nemlig afvist at svare på, hvad der er gået så godt i den konkrete kontrakt.
»Det er jo svært at blive klog på, hvad der har ført til den høje udbetaling af resultatløn. Men udbetalingen illustrerer meget godt problemet med resultatkontrakter og målstyring. Her kan man sagtens have høj målopfyldelse samtidig med en sløset kontrol af teledata til brug for straffesager, og det er jo helt skævt,« siger SF'eren.
Hun roser i øvrigt justitsminister Nick Hækkerup (S) for at sætte undersøgelse i gang om mulighederne for at fjerne bonus fra ikke bare politibosserne, men også andre chefer på hans område.
De Radikales retsordfører, Kristian Hegaard, er kritisk.
»Jeg synes, at det er op til politiet, hvordan de belønner deres medarbejderes indsats. Politikere har en tendens til at detailstyre ned til mindste detalje. I Radikale Venstre synes vi, at Politiet i højere grad skal bestemme over egne resurser. Det vil nedbringe sagsbehandlingstiden,« siger han.
