Den overfyldte fængselscelle var ulidelig varm og vanvittig ulækker i den asiatiske tropevarme.
Men i to år kunne danske Sejr Gundel ikke slukke sin tørst i rent vand uden at bestikke fangevogterne og politiet i det jordiske helvede i Cambodja.
»Alle ville have en bid af kagen, hvis der var en chance for at presse penge ud af dig. De var nogle griske sataner.«
43-årige Sejr Gundel fra Hvidovre er endelig hjemme i Danmark igen efter et to år langt mareridt. Undervejs tabte han sig 24 kilo.
Fra august 2019 og indtil for en måned siden kæmpede han i bogstaveligste forstand for at overleve et fængselsophold i en umenneskelig fængselscelle i et af Asiens fattigste lande, Cambodja.
I den trange celle af beton og fliser var han hele tiden omgivet af mindst 30 andre fanger.
»På et tidspunkt havde de proppet 43 ind i cellen. De fleste sad der for at have røget stoffer, men der var også mordere, pædofile og uskyldige. Ham, der lå på gulvet lige ved siden af mig, havde skåret halsen over på sin sovende far. Så jeg sov ikke så godt.«
»I det første år sov jeg næsten slet ikke. Det hjalp først, da jeg fik noget sovemedicin. Vi lå stort set oven på hinanden, mens folk skider, fiser, æder eller piller hinanden på nosserne,« fortæller Sejr Gundel.
B.T. var med, da han forleden endelig igen kunne sætte fødderne på dansk jord. I Københavns Lufthavn i Kastrup ventede hans mor, Susanne, utålmodigt, klar til at køre ham hjem til sin lejlighed i Hvidovre.
Under sit fangenskab i Cambodja var han helt afhængig af den hjælp, som moderen i Danmark kunne sende ud til ham, så han kunne bestikke sig til mad, vand og frisk luft.
»Der var et klart hierarki i fængslet, hvor der i alt sad op mod 4.000 fanger. Jeg nåede at komme op at slås en del gange, for jeg var nødt til at vise dem, at jeg godt kunne klare mig, selvom jeg var alene som udlænding,« fortæller han.
»De lurer hele tiden på, hvad de kan stjæle fra dig, mens du vender ryggen til. Jeg havde alle mine ting i en plastikpose, og jeg var en af de heldige, som havde et søm i væggen at hænge posen på.«
For Sejr Gundel startede det årelange mareridt i august 2019, hvor han egentlig boede i Thailand og drev et spisested sammen med sin thailandske kone.
For at kunne få fornyet sit visum var han dog nødt til at tage en kort tur til nabolandet Cambodja. Her begik han sit livs dumhed ved at tage imod en pose med under 0,1 gram narko af typen metamfetamin. Det svarer til vægten af cirka fem riskorn.
»Det var en fælde, der var sat op. Jeg blev i en brandert lokket til at tage imod posen uden at skulle betale for den og fik besked på at gå op på mit værelse på et guesthouse. Få minutter senere væltede det ind med politifolk. Den fejltagelse mistede jeg alt på i løbet af to sekunder.«
»En argentiner og tre andre blev anholdt samtidig. Det er sådan, at politifolk, advokater og andre tjener en masse penge, jo flere de får i fængsel,« tilføjer han.
Efter anholdelsen havnede Sejr Gundel i det berygtede provinsfængsel i Siem Reap i det nordvestlige Cambodja.
»Der er 35-40 grader varmt udenfor, og indenfor er der ti grader varmere. Cellen er virkelig ulækker. Der var et toilet ovre i siden, hvor der også blev skåret fisk, badet og vasket tøj.«
»Hygiejnen var helt i bund, og du blev ædt af parasitter, orme og bakterier, så det lynhurtigt kløede alle vegne. Det er noget af det første, som jeg nu skal prøve at komme af med,« siger Sejr Gundel.
Efter sønnens anholdelse blev hans mor i Danmark opmærksom på advokaten Henrik Hasseris Olesen, der har gode kontakter i Cambodja. Han havde tidligere hjulpet den danske kvinde Johanne Vinther Axelsen, som i 2009 blev idømt 15 års fængsel i det fattige land.
Advokaten har stadig gode kontakter i Cambodja, hvor korruption er et udbredt problem. Faktisk bliver landet rangeret som det næstmest korrupte i Øst- og Sydøstasien, kun overgået af Nordkorea. En af de værdifulde kontakter var den lokale dansker Michael Engquist.
»Både Henrik og Michael har været fantastiske med at hjælpe mig. Ellers havde jeg ikke haft mulighed for at hjælpe min søn, som i den grad havde brug for det,« siger Susanne Sejr med taknemmelighed.
Og advokaten var ikke i tvivl om, at han gerne ville hjælpe den narkodømte dansker.
»Nogen vil måske sige, at han selv var skyld i sin skæbne, for han kunne jo bare lade være. Det er jo sådan set også rigtigt nok, men man skal også se på rimeligheden i det, når han bliver indespærret to år i tropisk varme og fugt i flermandsceller med utøj og snavs langt ude på landet i Cambodja,« siger Henrik Hasseris Olesen.
»De 0,1 gram metamfetamin, som han besad, fylder ikke mere end en afklippet lillefingernegl, ryges på fem minutter og koster 100 kroner på gadeplan i København. Hvis man overhovedet kunne købe så lidt, ville det som eneste straf herhjemme udløse en bøde på 3.000 kroner,« tilføjer han.
På grund af coronasituationen måtte Sejr Gundel i hovedparten af sit to år lange fangenskab ikke få besøg i fængslet, og pengene fra hans mor i Danmark måtte smugles ind i fængslet via mellemmænd, der også skulle have en bid af kagen.
»Takket være pengene udefra kunne jeg købe mig til lidt kage eller en klump kød. Ellers var maden virkelig ulækker – en grå masse, som man smed lidt kogt fisk ned i. Hvad det smagte af, vil jeg næsten ikke sige. Man kunne i hvert fald godt savne en hakkedreng,« smiler han.
Vel hjemme i sin mors lejlighed sætter Sejr Gundel som det første en solid morgenmad af æg og bacon til livs, og mor Susanne har lovet ham flere lækkerier:
»Jeg skal lave en masse livretter til ham. I hvert fald krebinetter og flæskesteg, som han også elsker.«
