En 55-årig dansk kvinde blev torsdag idømt 15 års fængsel i Cambodja.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Den 55-årige dansk kvinde Johanne Vinther Axelsen blev i dag idømt 15 års fængsel i Cambodja for at have forsøgt at sende 10.761 piller indeholdende stoffet kodein ud af landet. Hendes 28-årige søn Niels blev ligeledes idømt 15 år bag tremmer, men var ikke til stede og blev dømt i absentia.

SE WEBTV
  • Johanne: Det er forrykt


Ifølge Johannes bror, Claus Allan Vinther Axelsen, har Niels fornylig været i Danmark og tør ikke bevæge sig ind i Cambodja.

Der var ifølge chefen for det danske repræsentationskontor i Cambodjas hovedstad, Phnom Penh, angiveligt tale om nervemedicin og smertestillende medicin. Men han er forfærdet over den hårde dom.

- Der er foregået en overtrædelse af cambodjansk lov. Men der er ikke tale om hård narko, og vi undrer os over den meget hårde som. Normalt er straframmen 2-4 år - nu forsøger vi at finde ud af, hvorfor hun har fået 15 år, siger chef for repræsentationskontoret, Tom Barthel Hansen til bt.dk

Allerede i dag vil han tage fat på at se på mulighederne for at appellere dommen, men han siger, at det nok vil kræve, at sagen bliver taget op på højeste niveau.

Men Tom Barthel Hansen undrer sig over, hvorfor Johannes søn ikke har taget kontakt til repræsentationskontoret eller ambassaden.

- Vi vil gerne tale med ham, og han har ikke været flittig til at kommunikere med os, siger han til bt.dk

Ifølge Tom Barthel Hansen er den 55-årige kvinde rystet over, hvad der er hændt hende. Ifølge ham skulle hun udføre forsendelserne på vegne af nogle andre og var ikke helt klar over, hvad det indebar. Johannes bror Claus forklarer til B.T., at hun skulle sende pakken for sin søn, som solgte pillerne til USA.

SE WEBTV
  • Johanne: Det er forrykt


- Vi har nu sendt en rapport til Udenrigsministeriet om situationen. Vi forsøger nu at appelere dommen, men det er en langsommelig process. Jeg forventer at vi ved en smule mere tidligst i næste uge. Men som sagt mener vi, at dommen er helt urimelig, siger Tom Tom Barthel Hansen.

Hun blev anholdt på et postkontor i marts sidste år og har siddet i et fængsel for kvinder og børn i Camboja siden. Hun har flere gange skrevet til sin familie i Frederikshavn fra fængslet.

- Jeg kan næsten ikke bære, hvis hun skal sidde der i 15 år. Så kommer hun jo nærmest hjem med benene først, siger broderen Claus Allan Vinther Axelsen og henviser til sin søsters alder.

SE WEBTV
  • Johanne: Det er forrykt