En professor udnyttede de danske myndigheders tillid, da hun på et tidspunkt, hvor samfundet var sårbart, bevidst søgte coronastøtte, hun ikke var berettiget, til sin virksomhed.

Og derfor er hun nu blevet idømt seks måneders ubetinget fængsel, lyder dommen. En hård straf, hvis man sammenligner med lignende sager om socialbedrageri.

Hun sagde da heller ikke et ord, da dommen fredag eftermiddag blev afsagt i Københavns Byret.

I stedet udbad hendes forsvarer, Dan Terkildsen, at de fik tid til at overveje en eventuel anke. Kvinden har nemlig hele tiden nægtet sig skyldig.

Nægtet, at hun med vildledende eller urigtige oplysninger for egen vindings skyld søgte om lønkompensation til tre af sine medarbejdere, da coronapandemien for alvor meldte sin ankomst på dansk jord i marts 2020.

Lønkompensationen blev i april sendt afsted fra Erhvervsstyrelsen. Omtrent 240.000 kroner.

Netop beløbets størrelse har haft indflydelse på straffens ditto, berettede sagens dommer, der altså fandt det bevist, at den nu dømte havde haft forsæt til at udnytte myndighederne.

Sagens anklager beskrev under sin afsluttende bemærkning, hvordan kvinden havde været »aldeles udspekuleret«, da hun i slutningen af marts smed sin signatur på en ansøgning om lønkompensation for de tre ansatte.

I ansøgningen bad hun om hjælp til at betale de tre medarbejderes løn fra start marts til start juni. Også selvom hun ifølge anklagemyndigheden vidste, at medarbejderne havde arbejdet i marts. Også selvom medarbejderne ikke efterfølgende blev sendt hjem.

Anklageren henviste til, at de tre medarbejdere, da de havde afgivet vidneforklaring i retten, havde været samstemmende og troværdige, da de fortalte, at de ikke var blevet hjemsendt. At de derimod var blevet bedt om at arbejde alligevel.

Og at de var blevet bedt om at minimere brugen af deres arbejdsmail – ifølge anklagemyndigheden for at skjule, at de reelt set arbejdede, selvom der var søgt lønkompensation for dem.

Modsat argumenterede forsvareren, at virksomheden, fordi verden mere eller mindre lukkede ned som konsekvens af pandemien, mistede store projekter. At det væltede ind med aflysninger, og at der derfor ikke var noget arbejde for medarbejderne at lave.

Derudover henviste han til, at medarbejderne ikke kunne godtgøre, at de rent faktisk havde arbejdet.

Dertil kommer, at det ifølge den nu dømte hele tiden var planen at lave en såkaldt efterbetaling, hvis der rent faktisk blev arbejdet. Noget, medarbejderne på et møde i slutningen af april også blev gjort opmærksomme på.

Man kan nemlig – uden at forbryde sig med loven – få lov til at sætte medarbejdere i arbejde, selvom man har modtaget lønkompensation. Dette, såfremt man opgør, hvor meget de har arbejdet i perioden. Og så skal man returnere et tilsvarende beløb.

I dag er hele det modtagne beløb refunderet. Første del i august sidste år. Sidste bid i starten af oktober.

»Hvorfor skulle hun allerede i august betale tilbage, hvis hun havde forsæt til at snyde?« spurgte forsvareren, med henvisning til at politiet først gik ind i sagen godt seks måneder senere. Efter de tre medarbejdere havde kontaktet Erhvervsstyrelsen.

Skulle retten alligevel finde, at kvinden havde gjort sig skyldig, burde hun få en betinget straf, argumenterede han så.

Han henviste til, at en ubetinget straf i en sådan sag, var for meget. Særligt, fordi dem, der tidligere er blevet dømt for lignende svindel med lønkompensation, havde søgt penge for medarbejdere, der slet ikke fandtes.

Det var også tilfældet i de to sager, anklagemyndigheden fremhævede, da hun skulle argumentere for en skærpet straf.

Anklageren bemærkede selv, at normal praksis er betinget straf, men at der i de to domme var blevet givet henholdsvis fem og seks måneders ubetinget. Og at domsmandsretten burde gøre det samme i denne sag.

Simpelthen på grund af beløbets størrelse og det faktum, at forholdet fandt sted under en pandemi, der havde sat verden over ende og svækket det danske samfund.

Det var en enig domsmandsret, der fulgte anklagerens påstand. Argumenterede for, at de danske myndigheder havde haft tillid til, at folk kom med korrekte oplysninger i den pressede situation.

Om kvinden modtager dommen eller anker, står klart indenfor de næste to uger.

Hun og hendes forsvarer har således bedt om betænkningstid til at overveje en anke.