Først blev der som følge af coronapandemien søgt lønkompensation for tre af medarbejderne i professorens virksomhed. Så overførte Erhvervsstyrelsen omtrent 240.000 kroner.
Og så gik selvsamme tre medarbejdere til styrelsen med beskyldninger om, at de slet ikke var berettiget lønkompensation. Faktisk, hævdede de, havde de fået strenge ordre om at arbejde, selvom de burde være hjemsendt.
Nu sidder deres tidligere chef på anklagebænken i en sag om socialbedrageri. En forbrydelse, hun nægter at have begået. Dertil kommer, at hele beløbet i dag er betalt tilbage.
Sagen blev indledt torsdag i Københavns Byret, og her blev først den tiltalte kvinde afhørt.
Under sin forklaring berettede hun, at økonomien i virksomheden forud for pandemien var god. Men at de mistede store projekter, da coronavirussen pludseligt vendte verden på hovedet.
Hun spurgte derfor medarbejderne, om de kunne gå med til en lønnedgang mod at arbejde mindre. Ifølge hende gik to medarbejdere med til dette.
Men da den tredje satte sig imod, blev den løsning droppet. Og så kom muligheden for at søge lønkompensation.
Den tiltalte forklarede, at hun ikke selv var inde over detaljerne omkring ansøgningen. Det administrative tog hendes assistent sig af.
Det var dog med hendes signatur, ansøgningen i slut marts blev sendt afsted mod Erhvervsstyrelsen.
Tiltalte kunne ikke svare præcist på, om medarbejderne reelt var blevet hjemsendt. Hun forklarede dog, at, fordi de to projekter var røget og andre sat på pause, ikke var noget arbejde at lave. Derudover modtog hun ikke noget fra medarbejderne, så hun var af det indtryk, at de ikke arbejdede. Den ene havde i øvrigt sat autoreply på sin mail.
Alligevel hævdede medarbejderne ifølge tiltalte, at de arbejdede.
Det var svært at gennemskue, forklarede hun og henviste så til, at medarbejderne på et tidspunkt bliver bedt om skriftligt at angive, hvornår og hvor meget de har arbejdet.
Dette med henblik på såkaldt efterregulering.
Man kan nemlig – uden at forbryde sig med loven – få lov til at sætte medarbejdere i arbejde, selvom man har modtaget lønkompensation. Dette, såfremt man opgør, hvor meget de har arbejdet i perioden. Og så skal man returnere et tilsvarende beløb.
Det var planen at gøre, forklarede tiltalte. Men de tre medarbejdere vendte aldrig tilbage.
Med til historien hører, at da pengene fra Erhvervsstyrelsen gik igennem i midten af april, modtog de tre medarbejdere et brev fra styrelsen.
Heri lød det, at de ikke måtte arbejde under hjemsendelsen. Noget, de italesatte overfor tiltalte, som altså ifølge medarbejderne insisterede på, at de fortsatte med at arbejde.
I retten blev der afspillet flere lydbidder. Heriblandt en, hvori tiltalte siger:
»Vi kan kun gøre det, hvis folk bliver ved med at arbejde, selvom de ikke må. Hvis folk siger, at de ikke agter at arbejde, gør vi det ikke.«
Lydbidden er kun et lille udpluk af en fil, som anklagemyndigheden ikke afspillede i sin fulde længde. Hele kontekst var altså ikke med, bemærkede forsvareren.
Noget, der var gældende for alle lydbidder, der blev afspillet. Heriblandt også en, som et af vidnerne blev spurgt ind til.
Denne havde medarbejderen selv optaget, fordi han efter eget udsagn var gået til sin fagforening med en bekymring om at arbejde, selvom der var modtaget lønkompensation.
Samtalen med den tiltaltes assistent optog han for at beskytte sig selv, forklarede han, ligesom han også fortalte, at tiltalte havde bedt ham og de andre om ikke at benytte deres arbejdsmail.
Noget, den anden medarbejder for retten bakkede op om. De spekulerede begge i, at det måtte være for at skjule, at de reelt arbejdede under hjemsendelsen.
Den ene medarbejder blev fyret i slutningen af april 2020 og gik så til sin fagforening. Han mente, at han var blevet fyret på et usagligt grundlag. Sagen blev dog aldrig til noget.
I forbindelse med fyringen havde den tiltalte, forklarede hun, henvendt sig til Erhvervsstyrelsen for at høre, hvad det betød for de udbetalte penge.
Dem, der var udbetalt for alle medarbejdere i maj og juni, skulle tilbagebetales, lød svaret. Og det blev de så i august.
Siden er de resterende penge også blevet betalt tilbage. Dette, forklarede tiltalte, fordi det ikke var muligt at opgøre, hvornår medarbejderne havde arbejdet i perioden.
Der er altså ingen penge i klemme mellem styrelsen og virksomheden.
Kun spørgsmålet om, hvorvidt den tiltalte opgav urigtige eller vildledende oplysninger for uberettiget at få dem udbetalt.
Konklusionen lander fredag.
Her byder dagsordenen blandt andet på flere vidneforklaringer, førend domsmandsretten skal afgøre, om kvinden har gjort sig skyldig i socialbedrageri.
