I september blev en kvinde på tragisk vis skudt ved Skelagervej i Aalborg.

Nu giver Nordjyllands Politi anerkendelse til et vidne, som valgte at tilsidesætte sin egen sikkerhed for at bringe det ene af skudofferets børn i sikkerhed i forbindelse med skuddramaet på en 41-årig kvinde.

Det skriver Nordjyllands Polti på deres Facebook, hvor flere brugere sender både hjerter og respekt mod politiet for netop den handling.

»Ingen kan nogensinde forvente en så uselvisk og ekstraordinær indsats fra noget menneske under en så voldsom og tragisk hændelse,« skriver Nordjyllands Politi i opslaget.

En 52-årig mand blev efterfølgende blev kort efter sigtet for drabet.

»Vores efterforskning skal afdække præcist, hvad der er sket før, under og efter drabet – og derfor kan vi ikke udtale os i detaljer om omstændighederne omkring den meget tragiske episode,« fortalte vicepolitiinspektør Anders Uhrskov, der leder efterforskningsarbejdet fra politigården i Aalborg, i en pressemeddelelse, som er udsendt natten til lørdag efter skuddrabet.

Derfor kørte Nordjyllands Politi mandag 20. december 2021 forbi vidnets bopæl for at anerkende indsatsen og sige tak.

Her modtog vidnet en buket blomster og en symbolsk anerkendelse i form af en dusør på 1000 kroner.

»Vi vil også gerne sige tak her: Tak, fordi du gjorde, som du gjorde. Du valgte at træde til og gøre en forskel for et andet menneske i en frygtelig situation. Vi ønsker dig alt det bedste i fremtiden,« skriver de desuden på Facebook rettet mod det vidne, som gjorde en enorm forskel for den skuddrabets ene barn.

I forbindelse med skuddramaet var Morten Sørensen, viceskolechef i Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune, ude at forklare om situationen for de to børn:

»Det er to små børn, der er meget klemt i en vanskelig situation, men på nuværende tidspunkt kan jeg ikke give nærmere information. Fokus er på at få hjulpet de to børn og familien bedst muligt. Vi tager en dag ad gangen«