En tyv er lykkedes med at stjæle medicin fra en sygehusafdeling.

Det får nu politiet til at komme med en advarsel.

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på Twitter.

Tyveriet blev begået mellem lørdag klokken 10 og mandag morgen klokken 8.

I det tidsrum har en person stjålet medicin fra en afdeling på sygehuset i Næstved:

'Der er stjålet morfin og et præparat, der hedder Suxametason, begge til injektion,' oplyser politikredsen i tweetet og fortsætter:

'Politiet advarer mod medicinen.'

Hvis du har oplysninger i sagen, beder politiet om, at du ringer på 114.

Andre læser også