En ustabil skorsten har lørdag morgen fået Bornholms Politi til at afspærre et område ved affaldsselskabet Bofa.

»Hvorvidt der er fare for sammenstyrtning ved vi faktisk ikke, men vi tager ingen chancer, og derfor har vi valgt at spærre af på stedet,« siger vagtchef Jesper Lund.

Den 70 meter høje skorsten står ved Bofas forbrændingsanlæg og genbrugsplads uden for Rønne.

Indtil videre er Torneværksvej spærret, mens Almegårdsvej stadig kan benyttes af trafikanter.

Skorstenen er 70 meter høj.
Skorstenen er 70 meter høj.

Alarmen om skorstenen kom kl. 06.09 lørdag morgen, og ifølge vagchefen drejer det sig om en fejlmelding på et stabilseringsanlæg.

»Jeg troede også først, at den stod og svajede, men det kan jeg ikke rigtigt finde ud af, om den gør. Det blæser ikke herovre, så lige nu regner jeg da bare med, at den står oprejst, som den skal,« siger vagtchef Jesper Lund.

Der er p.t. ingen tidshorisont på, hvor længe en udbedring vil vare.

Vagtchef Jesper Lund oplyser, at der er kontakt til teknikere – men det er endnu uvist, om de skal ankomme fysisk fra Esbjerg.

Bofa skriver på Facebook, at det drejer sig om »en mulig alvorlig teknisk fejl på skorstenen«.

»Vi har ikke så mange oplysninger endnu,« lyder det videre kl. 7.40.

Opdateres...