En kvinde er fredag aften afgået ved døden, efter en skudepisode i Aalborg.

Episoden efterforskes af politiet, der sender en opfordring til eventuelle vidner:

Har man video-optagelser af episoden, skal man ikke dele dem. Det skriver Nordjyllands Politi i et tweet.

Man bedes i stedet ringe til politiet på 114.

De oplyser i forlængelse heraf, at de fortsat er massivt til stede i området.

En massiv drabsefterforskning er i gang og der er iværksat øget, tryghedsskabende patruljering.

Af den grund vil man opleve mere politi i området, skriver de.