Udadtil ser man måske kun politiet i gadebilledet, men kontakten mellem borgerne og ordensmagten er til at få øje på, når man dykker ned i antallet af anmeldelser.

I gennemsnit anmelder aalborgenserne 32 forbrydelser om dagen til politiet.

Det viser de seneste tal fra Danmarks Statistik for anmeldte forbrydelser i Aalborg.

På et år svarer det til 11.973 anmeldelser, der bliver indgivet til politiet. Herunder kan du se top-5 over de mest anmeldte forbrydelser i Aalborg. Tallet i parentes viser tallet året før.

5. Butikstyveri: 791 (800)

Lidt mere end 17.000 anmeldelser af butikstyveri på landsplan.

Ofte bliver en person straffet med en bøde. Typisk det dobbelte af den værdi, den stjålne vare har. Læs mere om politiets arbejde med butikstyveri her.

4. Lov om euforiserende stoffer 812 (1.113)

Ifølge retsinformation dækker brud på loven om euforiserende stoffer blandt andet over salg, køb, udlevering, modtagelse, fremstilling, forarbejdning og besiddelse af stoffer.

I Danmark er euforiserende midler kun tilladt med et medicinsk eller videnskabeligt formål.

3. Bedrageri 860 (1.256)

Bedrageri betegnes som en formueforbrydelse, da den forurettede part bliver vildledt og herefter lider et økonomisk tab.

Ifølge Hviid Advokater er strafferammen grundlæggende på et år og seks måneder. Er der tale om grovere bedrageri, kan strafferammen strække sig til otte års fængsel.

2. Andre strafferetlige særlove 1.057 (1.712)

På andenpladsen finder vi de 'andre strafferetlige særlove', der spreder sig over flere forhold.

Det dækker blandt andet over menneskesmugling, ulovligt arbejde/ophold, overtrædelser af indrejseforbud, sprængstoffer, ordensbekendtgørelsen, pasloven, bortvisning og karantæne mv.

1. Tyveri/butikstyveri af cykel 1.204 (1.502)

Cykeltyveri er formentlig noget, vi alle har stiftet bekendtskab med på et vis tidspunkt. Enten har vi selv prøvet det – eller også kender vi nogen, der har.

Mere end 40.000 anmeldelser af cykeltyveri blev indgivet i 2020. Ifølge straffelovens § 285 kan tyveri straffes med fængsel i op til et år og seks måneder.

Cykeltyveri er det, der bliver anmeldt mest i Aalborg.
Cykeltyveri er det, der bliver anmeldt mest i Aalborg. Betina Garcia

Antallet af anmeldte forbrydelser er dog faldende i Aalborg.

Som nævnt lyder det seneste tal på 11.973, mens tallet var 15.456 året før. Du kan få mere data om emnet hos Danmarks Statistik her.