Brandvæsnet måtte rykke ud til en voldsom brand i Brøndby søndag eftermiddag. Nu mistænker politiet, at den kan være påsat.
Københavns Vestegns Politi oplyser nu til B.T., at man har anholdt en 32-årig mand, som mistænkes for at have sat ild til kolonihavehuset.
Han bliver fremstillet i grundlovsforhør mandag eftermiddag.
Hovedstadens Beredskab kunne i går bekræfte, hvad billeder og video fra stedet viste. Branden var nemlig så voldsom, som den så ud, og ekstra mandskab blev tilkaldt for at assistere.

De frygtede, at branden ville brede sig til nærliggende huse, men det nåede heldigvis ikke at blive tilfældet. Det pågældende hus brændte dog helt ud.
Der var ingen personer i huset, mens det brændte.
Del:


