Der er sket en form for eksplosion i Hellerup natten til lørdag.
Helt præcis er eksplosionen sket i et villaområde på Duntzfelts Alle.
Det bekræfter Nordsjællands Politi over for B.T.
»Der er sket en form for eksplosion i en baggård, men vi ved ikke hvad der har forårsaget eksplosionen endnu,« forklarer vagtchefen fra Nordsjællands Politi, Flemming Hansen.

Eksplosionen er sket i området, hvor Øregård Gymnasium også ligger.
Politiet kan derfor ikke give særlig mange oplysninger omkring hændelsen, men kan bekræfte at der er sket lidt skade på de omkringliggende bygninger
Vagtchefen kan dog bekræfte, at de fortsat har teknikere på stedet for at eftersøge og få de nødvendige oplysninger på plads.
Politiet har fornuværende ikke pågrebet en gerningsmand eller kan fortælle, hvad der har forårsaget eksplosionen.


