33 knoglebrud. Brækkede ribben, brækkede ben, brækket arm. Blå mærker. Hjerneblødninger. Død.

Alle er enige om, at to spæde tvillingepiger er blevet mishandlet på det groveste, og at det ikke kan være andre end en eller begge forældre, der står bag. Men tirsdag er både moren og faren blevet frifundet for alle anklager.

Frifrindelsen udløste gråd og løftede øjenbryn i Retten på Frederiksberg. Da dommeren havde læst afgørelsen op, løb tårerne ned ad kinderne på moren.

»Hun er så glad og lettet. For hende har det været et langt og udmattende forløb, der har været psykisk belastende,« siger Karoline Normann, der er advokat for moren, efter retsmødet.

Faren lagde sit hoved i sine hænder, og på de fyldte tilhørerrækker græd hans mor højlydt. Farens advokat, Jakob Buch-Jepsen, ønsker ikke at kommentere dommen.

Begge forældre var tiltalt for at have mishandlet deres spæde tvillingepiger i løbet af de første to måneder af pigernes liv i sensommeren 2020. Den ene fik 18 knoglebrud, og den anden fik knoglebrud, hjerneblødninger og afgik ved døden.

Alle tre dommere og seks nævninge var da også enige om, at begge piger beviseligt er blevet udsat for ruskevold, og at det ikke kan være andre end forældrene, der står bag.

Også forældrenes advokater har sagt direkte, at der objektivt set ikke er tvivl om, at pigerne er blevet udsat for vold.

Men der er tvivl om, hvad der præcist er sket bag hjemmets fire vægge. Forældrene bliver blandt andet frifundet, fordi nogle af nævningerne mener, at der ikke er tilstrækkelige beviser for, hvem af forældrene der har udøvet volden.

Under retssagen har Anklagemyndigheden heller ikke klarlagt, om det skulle være moren, faren eller dem begge.

I slutningen af retssagen pegede anklageren dog på, at det i mindst ét af tilfældene måtte være faren, der stod bag den vold, der kostede den ene pige livet.

Anklageren erkender, at det har været sparsomt med håndfaste beviser i sagen.

»I sager som den her er det generelt svært, når vi ikke ved, hvem af de to det er. Så er det også svært at løfte bevisbyrden,« siger anklager Emil Lykke Gregersen fra Københavns Politi.

Anklageren har under retssagen argumenteret for, at forældrene som minimum kunne dømmes for at have medvirket til volden ved passivt at have ladet stå til.

Men flere af nævningerne mente, at der heller ikke var grundlag for at dømme dem for medvirken.

Frifindelsen af forældrene lå lige på vippen og blev afgjort af kun én stemme i det ni mand store nævneting.

Mens tre nævninger stemte for at frifinde forældrene, var tre andre nævninger og tre dommere klar til at dømme dem skyldige i vold mod pigerne.

De fandt det bevist, at det i et eller flere tilfælde var faren, der stod bag volden, og at moren skulle dømmes for medvirken ved ikke at have grebet ind.

Det er juridiske regler, der er grunden til, at forældrene blev frifundet, selv om der var klar overvægt af stemmer for at dømme dem skyldige.

En fældende dom kræver nemlig flertal blandt både dommere og nævninger, så der skal være mindst to dommere og fire nævninger, der stemmer for at dømme skyldig.

Anklagemyndigheden har to uger til at beslutte, om dommen skal ankes til landsretten. Anklageren oplyser, at dommen først skal nærlæses, før der tages stilling til det.

Forældrene bor i dag hver for sig og danner ikke længere par. De har hverken talt sammen eller hilst på hinanden under retssagen.

Den overlevende tvilling er i dag anbragt i pleje hos et familiemedlem til moren, og hun beskrives som en velfungerende pige. Forældrene har jævnligt samvær med hende.

Lyt til B.T.s krimi-podcast 'På fersk gerning' her eller der, hvor du normalt lytter til podcast: