Er Madeleine McCann død?

Det spørgsmål mente man at have fået svaret på tirsdag, da det kom frem, at den tyske anklagemyndighed havde bekræftet, at den forsvundne pige var død.

Bekræftelsen skulle ifølge flere medier være sket i et brev fra den tyske anklagemyndighed til Maddies forældre Gerry og Kate McCann.

Nu siger forældrene dog, at de aldrig har modtaget brevet.

Madeleine McCann.
Madeleine McCann. HANDOUT

'Den bredt rapporterede nyhed om, at vi har modtaget et brev fra de tyske myndigheder om, at der er bevis for, at Madeleine er død, er FALSKE.'

Sådan skriver Gerry og Kate McCann på deres hjemmeside findmadeleine.com.

'Som mange ikke-bekræftede historier i medierne har dette medført unødvendig angst for venner og familie - og endnu engang forstyrret vores liv,' lyder det videre.

I flere medier er det i forbindelse med brevet blevet nævnt, at familien har en portugisisk advokat.

Kate og Gerry McCann er forældre til den fireårige pige, Madeleine, der forsvandt. Dette billede er fra 16. maj 2007, hvor de går ude foran The Ocean Club i Praia da Luz, Lagos, i Portugal.
Kate og Gerry McCann er forældre til den fireårige pige, Madeleine, der forsvandt. Dette billede er fra 16. maj 2007, hvor de går ude foran The Ocean Club i Praia da Luz, Lagos, i Portugal. FRANCISCO LEONG

Det er heller ikke sandt, skriver McCann-parret:

'Vi har ikke en familie-talsperson, ej heller betaler vi aktivt en advokat,' skriver de.

Desuden tilføjer de, at alle nylige kommentarer, som medierne mener at have fået fra forældreparret, ikke kommer fra dem - med mindre det står på deres hjemmeside.