Madeleine McCann er død.

Det har den tyske anklagemyndighed bekræftet over for hendes forældre Gerry and Kate McCann.

Bekræftelsen er ifølge Sky News sket i et brev, men anklagemyndigheden nægter angiveligt at oplyse, hvordan de kan vide sig sikre på, at den britiske pige, der har været forsvundet siden 3. maj 2007 er død.

Det skyldes, at de ikke ønsker at sætte efterforskningen af deres hovedmistænkte - den tyske statsborger Christian B over styr.

Kate og Gerry McCann har i et brev fået oplyst, at den tyske anklagemyndighed er sikker på, at deres datter er død.
Kate og Gerry McCann har i et brev fået oplyst, at den tyske anklagemyndighed er sikker på, at deres datter er død. Foto: ANDREW WINNING
Vis mere

Hans Christian Wolters, som står i spidsen for den tyske anklagemyndighed, oplyste søndag, at de end ikke ønsker at dele nøglebeviser med politiet i hverken England eller Portugal af frygt for, hvad det vil betyde deres efterforskning.

Derfor kan heller ikke Madeleine McCanns forældre på nuværende tidspunkt få indsigt i de afgørende beviser.

»Jeg sympatiserer med forældrene, men hvis vi afslører mere, kan det sætte vores efterforskning på spil,« siger Hans Christian Wolters til The Mirror.

»Vi har selvfølgelig overvejet det faktum, at det bliver meget hårdt for familien, når vi fortæller dem, at vi tror Maddie er død, men vi kan ikke sige, hvorfor hun er død - det er mere vigtigt at efterforskningen er vellykket, og at vi formår at fælde gerningsmanden, end det er at lægge kortene på bordet, og fortælle dem, hvorfor.«

43-årige Christian B. er hovedmistænkt i sagen om Madeleines forsvinden.
43-årige Christian B. er hovedmistænkt i sagen om Madeleines forsvinden.
Vis mere

Gerry og Kate McCann, som i mere end 13 år har måtte leve med uvisheden om, hvad der er sket med deres datter, kan dermed endnu ikke få den forløsning, de søger.

De har fået at vide, at tysk politi har beviser på, at hun er død, men ikke, hvad disse beviser er.

Madeleine - eller Maddie, som hun er blevet kendt i pressen - var bare 3 år, da hun forsvandt sporløst under en familieferie i den portugisiske kystby Praia Da Luz. Siden da har hendes forsvinding været uopklaret.

Der kom dog et gennembrud i sagen, da tysk politi offentliggjorde, at de havde anholdt en 43-årig tysk mand, som de mistænkte for at have kidnappet og dræbt den lille pige.