»Om det så er dronning Margrethe, der vil købe en af vores hunde, så må hun stille sig op i køen.«

Efterspørgslen på hundehvalpe er siden marts sidste år, hvor coronaen kom til Danmark, eksploderet, og det har de tydeligt kunnet mærke i Kennel Gjedbo i Tvis.

»Fra at der måske var tre til fire henvendelser om ugen, så har vi siden marts oplevet op mod 10 henvendelser om dagen på vores hundehvalpe,« fortæller Merethe Frank Mørup, som i første omgang fortalte sin historie til Dagbladet Holstebro.

Sammen med sin mand, Jens Ole Mørup, har hun siden 2003 drevet Kennel Gjedbo, hvor de opdrætter selskabsracerne Bichon Havanais og Coton de Tulear.

»I øjeblikket har vi 160 på venteliste til vores hunde, og det kan selvfølgelig lyde voldsomt, men jeg tror, at når det kommer til stykket, så er der måske 25 ud af de 160, som vi vurderer er seriøse nok til at købe en af vores hunde,« siger Merethe Frank Mørup.

For parret er det nemlig vigtigt, at de sælger deres små hundehvalpe til de helt rigtige købere. Det skal ikke blot være en spontan idé, som nogen pludselig har fået, og så ser parret også gerne, at de potentielle købere udviser en smule vedholdenhed, hvis de er skrevet på listen.

»De må gerne lige skrive en gang imellem for at høre, hvordan det går med hundene, så vi kan se, at de er interesseret. Det skal ikke være noget, som de bare lige har fundet på. Det skal være noget, som de har spekuleret over i en længere periode,« siger Merethe Frank Mørup, inden Jens Ole Mørup supplerer:

»Vi er også nødt til at spørge, hvad de har tænkt sig, når corona er ovre. Når vi kan rejse igen, og de fleste er tilbage på arbejde. Har de så stadig tid til hunden? Det er jo en stor beslutning for hele familien, og man skal huske, at hunden jo ikke kan sige fra.«

Samtidig understreger de to, at de ikke skeler til, hvem køberen er. Om du er direktør, kasseassistent eller sågar dronning, så må du altså vente pænt i køen.

»Nu har Dronningen ikke den type hunde, som vi opdrætter, men hvis hun vil købe en, så bliver hun altså nummer 161 i køen,« siger Jens Ole Mørup med et grin.

Og den kø holder de to kennelejere sig fuldt og fast til. For nylig oplevede de, at en mand tilbød 50.000 kroner for en af deres hvalpe, der ellers koster 16.000 kroner, hvis han kunne få lov til at springe køen over.

Men i stedet for at takke ja til det ellers gavmilde tilbud måtte en rødglødende Merethe Frank Mørup fortælle manden, at det altså ikke er sådan, man gør det.

»Da han hørte, at der var en lang venteliste, så bød han 50.000 kroner, og så kom jeg op i det røde felt. Jeg måtte fortælle ham, at sådan kan han altså ikke købe en hund hos os. Det bryder vi os ikke om. Vi skal ikke til at køre priserne op,« siger hun.

Tilfældet er imidlertid ikke enestående, fortæller Merethe Frank Mørup.

Parret har tidligere oplevet en ung kvinde, der ønskede en bestemt farve hund, der var reserveret. I stedet for at tage til takke med den hund, som nu engang var ledig, spurgte hun, om hun ikke kunne få kontaktinformationerne på den person, som havde reserveret hunden i ønskefarven.

»Så ville hun ringe og tilbyde 5.000 kroner for at få lov til at købe den.«

Spørger man parret, hvad den stigende efterspørgsel kan skyldes, falder svaret prompte:

»I denne coronatid er vi blevet mere bevidste om de nære værdier. Altså, de lange gå ture i skoven og en sommerferie i Danmark, og der kan det være dejligt at have en hund med sig.«

Dansk Kennel Klub: Vi har set lignende tilfælde

Hos Dansk Kennel Klub kender man til eksemplet fra Tvis, ligesom man også har hørt om lignende eksempler fra andre steder i landet.

»Men det hører heldigvis til sjældenhederne, og det er i virkeligheden en ret udansk mentalitet at gøre sådan noget. Jeg kan ikke sige, at nogen opdrættere ikke er faldet for fristelsen, men heldigvis hører vi også eksempler, hvor opdrætterne bliver mistroiske over for de her bud,« siger Lise Lotte Christensen, der er adfærdskonsulent i Dansk Kennel Klub.

Hun tilføjer, at der generelt tegner sig et billede af, at efterspørgslen på hunde stiger i krisetider. Det samme gjorde sig ifølge hende gældende under finanskrisen.

»Når danskerne er i krise, så holder vi i pote med menneskets bedste ven – hunden,« afslutter hun med et grin, mens hun er ude at lufte sin egen hund.