Spionchef Lars Findsen har en klar mistanke om, at nogen ville af med ham. Han har også en klar idé om, hvem det var.
Men han vil ikke sætte navn på.
»Jeg vil ikke gå videre ned ad den vej i forhold til, hvem jeg har i tankerne,« siger han.
Den mangeårige chef for Forsvarets Efterretningstjeneste udgav torsdag bogen 'Spionchefen - Erindringer fra celle 18'.
I bogen retter han hårde anklager og skriver, at han havde en fornemmelse af, at »nogen var ude efter mig« og »ville af med mig«.
I et interview spørger B.T. Lars Findsen, hvem der ifølge ham ville af med ham, og hvordan det hænger sammen med en af Danmarkshistoriens største efterretningsskandaler.
Du har en eller flere specifikke personer i tankerne, men du vil ikke sætte navn på?
»Jaja, og jeg har også et grundlag. Jeg har noget at have det i,« siger han.
Hvorfor vil du ikke sætte navn på?
»Det skal jo ikke være sådan en bog, der går efter bestemte eller udstiller nogen. Den linje vil jeg gerne holde.«
Du siger, at du har en fornemmelse af, at nogen var ude efter dig. Hvad skal vi bruge den oplysning til, hvis du ikke vil sætte navn på?
»Man skal måske bruge det til at forstå, at der er nogle andre dynamikker og dagsordener i den her sag også.«
I bogen kommer du ind på ophedede diskussioner mellem dig og departementschef Barbara Bertelsen. Er det hende, du mener, der ville af med dig?
»Jeg kommer det ikke nærmere. Bogen består jo også af nogle nedslag i mit arbejdsliv, og når nogle af de episoder er refereret, er det også i et forsøg på at illustrere, hvordan tingene kan foregå på Slotsholmen, og hun er jo også en central aktør på Slotsholmen.«
Mener du, at hun også er en central aktør i sagen mod dig?
»I forhold til hjemsendelsen skriver jeg, at det er en beslutning, der træffes i Statsministeriet. Da vi får overbragt meddelelsen om, at vi er hjemsendt, bliver vi orienteret om, at det er en beslutning, der er truffet i Statsministeriet.«
»Og hun sidder jo i Statsministeriet. Så ja, naturligvis tænker jeg, at hun har været involveret i den drøftelse og beslutning, der træffes i Statsministeriet.«
I bogen refererer du også en samtale med daværende forsvarsminister Trine Bramsen, da der var hård kritik på vej mod FE. Mener du, at du blev sendt hjem af politiske hensyn, for eksempel så regeringen kunne fremstå handlekraftig?
»Jeg har svært ved at gennemskue det. Jeg refererer ordvekslingen på et møde, og præcis hvad der ligger til grund for den udtalelse fra Trine Bramsen kan jeg ikke vide.«
Du skriver, at Trine Bramsen siger på mødet, at hun godt ved, at der ikke er noget at komme efter i forhold til dig og FE, men at hun skal kunne tælle til 90 i Folketinget. Hendes citat er umiddelbart ret klart. Hvorfor tør du ikke selv lave den konklusion, at hjemsendelsen handlede om regeringens opbakning?
»Når jeg ikke vil konkludere det, er det, fordi jeg simpelthen ikke forstår udsagnet.«
»Der var ikke noget parlamentarisk problem. Jeg forstår simpelthen ikke udsagnet.«
Hvad kunne hjemsendelsen så handle om - at de bare ville af med dig?
»Jeg ved det ikke. Jeg kan have mine tanker og refleksioner om det, men jeg kommer det ikke nærmere.«
I forhold til selve straffesagen mod dig er det så også din opfattelse, at Statsministeriet og Barbara Bertelsen har været involveret i at igangsætte efterforskning med overvågning af dig?
»Jeg kan ikke vurdere det, da jeg ikke har siddet med til de drøftelser. Jeg lægger til grund, at det er et spørgsmål, der er blevet drøftet, inden man fra FE og PETs side iværksatte efterforskning.«
»Det ligger ikke inden for rammerne af hverken en PET-chefs mandat eller en FE-chefs mandat at iværksætte undersøgelse eller efterforskning mod en hjemsendt FE-chef, uden at den har været mindst i de respektive ministerier.«
»Jeg kan heller ikke forestille mig, at de pågældende ressortministre (forsvarsministeren og justitsministeren, red.) egenhændigt har sanktioneret det, uden det har været vendt i regeringen. Det vil være helt i strid med, hvordan den slags foregår.«
Mener du, at sagen har været forbi Statsministeriet, før man iværksætter efterforskning af dig?
»Jeg kan jo ikke vide det med sikkerhed, men sådan som tingene normalt foregår i Danmark, og den måde, det foregår med embedsmændenes og regeringens sikkerhedsudvalg, og spørgsmål af den her karakter, så vil det notorisk være et spørgsmål, som har været drøftet på regeringsniveau.«
»Jeg har siddet i embedsmændenes og regeringens sikkerhedsudvalg i tyve år, så jeg synes, at jeg har lidt at have det i i forhold til at vurdere det spørgmsål.«
Og mener du Statsministeriet, når du siger regeringsniveau?
»Ja.«
Lars Findsen er tiltalt for at have brudt sin tavshedspligt og røbet statshemmeligheder over for journalister og pårørende, mens han var hjemsendt fra Forsvarets Efterretningstjeneste efter alvorlig kritik mod tjenesten.
Han nægter sig skyldig og afviser at svare på spørgsmål om tiltalen mod ham.
»Jeg har ikke røbet statshemmeligheder under min hjemsendelse. Jeg opretholdt mit netværk, som har været opbygget gennem to-tre årtier med journalister, under min hjemsendelse.«
»Blandt andet også for at holde mig orienteret om, hvad der rørte sig, og herunder om, hvilke historier der kunne være under udvikling. Det er så langt, som jeg kan gå i det spørgsmål.«
Erkender du faktiske forhold i tiltalen mod dig, altså at du for eksempel har talt med en specifik journalist, selv om du nægter at have røbet statshemmeligheder?
»Hvis jeg skal gå ind i den slags spørgsmål, kommer jeg meget hurtigt til at gå ind i sagen og tiltalen. Det vil jeg afholde mig fra,« siger han med henvisning til, at sagen er mørkelagt.
Statsministeriet og Forsvarsministeriet har ingen kommentar til sagen.
Statsminister Mette Frederiksen (S) og tidligere forsvarsminister Trine Bramsen (S) har både torsdag og fredag afvist at forholde sig til kritikken fra Lars Findsen.
