Selve prøven tog ikke længe. En vatpind blev stukket ind i hans mund, kørt rundt i et par sekunder, taget ud, smidt i en pose, der blev forseglet og så sendt ind til undersøgelser.
Men vejen til at få Korsørmanden til at give en dna-prøve var længere. Brolagt med aflysninger og brudte aftaler.
Det forklarede en politiassistent i sidste uge fra vidneskranken i den store nævningesal, der danner ramme om straffesagen mod den 33-årige mand.
»Da vi gik ud ad hans dør, tænkte vi, at det godt kunne være ham. Der var noget, der vakte mistanke.«
Dna-spor spiller en væsentlig rolle i retssagen, der så småt bevæger sig mod sin afslutning i byretten.
Her har den tiltalte erkendt visse forhold vedrørende den 13-årige pige fra Kirkerup, mens han nægter sig skyldig i forholdene om den 15-årige efterskoleelev fra Sorø og Emilie Meng.
Det var netop Emilie Meng-sagen, som politiassistenten for et par år siden blev involveret i.
Svær at få fat på
Fra foråret til vinteren 2022 havde hun og hendes makker til opgave at indhente dna-prøver fra mænd, som på den ene eller den anden måde var interessante i politiets efterforskning af drabet på Emilie Meng.
Knap 1500 mænd har i alt fået taget mundskrab. Fælles for mange af dem er, at de tidspunktet for Emilie Mengs forsvinden ejede en Hyundai i30.
Heriblandt Korsørmanden.
»Det var meget svært at få lavet en aftale med ham,« har vidnet forklaret og tilføjet, at hun »nok havde taget mundskrab fra et par hundrede«.
»Normalt ringede vi op til folk dagen før, så de ikke skulle ligge søvnløse i flere dage. Vi tog også telefonisk kontakt til ham, ligesom vi også skrev med ham på sms.«
»Aftalen blev rykket og aflyst flere gange. Der var også gange, hvor vi var på hans bopæl, hvor han ikke var der, selvom vi havde en aftale. Bilen holdt i indkørslen.«
Hun og kollegaen var fleksible. De kørte ud både i dag- og aftentimer, og de kørte også gerne langt. Mødte op dér, hvor det passede folk bedst.
Derfor tilbød de også Korsørmanden at svinge forbi hans arbejdsplads. Men det ville han helst ikke have.
»Til sidst skrev jeg til ham, at hvis han ville have indflydelse på, hvor vi troppede op, så skulle han medvirke.«
Modvillighed
2. juni 2022 lykkedes det.
Her blev den i dag 33-årige afhørt. Stillet en lang række spørgsmål om sit kendskab til Emilie Meng, hendes familie, til Korsør og Borup og til andre spor i sagen.
Og så blev han bedt om at underskrive en samtykkeerklæring.
En erklæring, hvori det lød, at han frivilligt havde indvilliget i at afgive en prøve, og at prøven kun ville blive brugt i relation til Emilie Meng-sagen og dermed ikke kunne undersøges i forbindelse med andre straffesager.
Han var tilbageholdende, bemærkede vidnet. Men det var han ikke alene om.
»Det var hr og fru Danmark, der ejede en Hyundai dengang. Og dem, der stillede flest spørgsmål, var bedsteborgerne, fordi de ikke syntes, det var rart at blive involverede i sagen. Mange havde også deres ægtefæller med, og de var utrygge.«
»Men i de fleste tilfælde tog besøget 10 til 15 minutter,« har vidnet forklaret.
I retten afviste vidnet at have mødt nogen, der nægtede.
»Nej, det var kun tiltalte, som var lang tid om at ville medvirke.«
Ifølge vidnet endte Korsørmanden med at medvirke, da det »ville kunne inkriminere ham at lade være«.
Korsørmanden var ikke den eneste mand, der ikke umiddelbart ønskede at afgive dna-prøve. Faktisk var der flere, der helt nægtede, har forsvarer Karina Skou dokumenteret i sagen.
Reagerede ikke på mistanke
Ikke desto mindre fodrede hans modvillighed altså en mistanke hos politiassistenten, som dog ikke reagerede på den.
Det var først i juni 2023 - efter anholdelsen af den tiltalte - politiassistenten og hendes kollega gik videre.
Her skrev de en rapport om forløbet.
Beskrev den kontakt, de havde haft til den tiltalte. De sms'er, de havde sendt til ham. Deres opkald - som gik begge veje - og lignende.
Adspurt af forsvarer Karina Skou, hvorfor vidnet og makkeren ikke gik videre med mistanken, svarede vidnet:
»Vi mødte rigtig mange mennesker, og der var intet andet på det tidspunkt, der indikerede, at det skulle være tiltalte.«
Her er det væsentligt at nævne, at dna-prøven fra Korsørmanden dengang heller ikke førte et match med sig.
Først nu er der match
Som det tidligere har været fremme i retssagen, var det først, efter Eske Willerslev og hans hold i 2020 blev involveret i sagen og foretog undersøgelser, at det lykkedes at skabe en dna-profil på baggrund af fund gjort på Emilie Mengs bukser.
Forinden havde Retsgenetisk Afdeling forsøgt. Lavet 100.000 sammenligninger og 300 erklæringer. Uden resultat.
I kølvandet på gennembruddet fra Eske Willerslev talte han og politiet om, hvorvidt man kunne genomsekventere - altså kortlægge dna - på alle 1500 personer, som havde afgivet DNA-prøver i sagen, for at sammenligne med forskerens resultat.
Men det blev aldrig til noget.
Dermed blev det ikke dna-sporet, der førte til anholdelsen af den 33-årige tiltalte. Med anholdelsen kunne Eske Willerslev og holdet dog sammenligne hans profil med den fra bukserne.
Og der var match.
Ifølge dna-forskeren er der 1:1.000.000 større sandsynlighed for, at det stammer fra enten ham eller et nært, mandligt familiemedlem end en anden dansk mand.
Om forskerens resultater bliver tillagt vægt, når nævningetinget i næste uge skal votere skyldsspørgsmål, må tiden vise.
Dna-sporet fra bukserne er dog ikke det eneste af sin slags, der knytter Korsørmanden til Emilie Meng.
Den 17-årige piges dna er nemlig med allerhøjeste sandsynlighed fundet på en taperulle i hans hjem. En taperulle, som ifølge den tiltalte kan være én, som han på et tidspunkt har samlet op fra en parkeringsplads i Borup.
Noget, hans forsvarer formentlig vil lægge vægt på, når det er blevet tid til hendes og anklagemyndighedens sidste bemærkninger om skyldsspørgsmålet onsdag.
Du kan følge B.T.s liveblog fra retsmødet her.
