Schæferhunden Alvin på knap et år satte lillejuleaften tænderne i en godbid, der formentlig kunne have kostet ham livet.
»Han kom ind og havde kramper i hele kroppen. Han væltede rundt, og jeg kunne slet ikke få ham til at falde til ro,« fortæller Alvins ejer, Gitte Ørnstrøm, og fortsætter:
»Det var så uhyggeligt.«
Dyrlægen blev straks kontaktet, og Gitte Ørnstrøm fik at vide, at de skulle komme med det samme. Alvin blev indlagt til observation natten over, hvor han fortsat havde voldsomme kramper.
Dagen efter ringede den kvindelige dyrlæge og fortalte, at hun havde fået Alvin til at kaste op.Og i hundens opkast havde hun fundet den formodede synder: Blå piller af en art.
Har du viden i sagen? Eller har du oplevet noget lignende? Så hører B.T. gerne fra dig. Kontakt redaktionen på 1929@bt.dk.
Gitte Ørnstrøm begyndte straks at overveje, hvor de blå piller stammede fra. Havde Alvin fundet dem på en tur, eller var de blevet kastet ind i haven til deres hjem i Strib på Fyn?
Svaret fik hun et par dage senere. Her var den nemlig gal igen.
Selvom Gitte Ørnstrøm efter 23. december havde været ekstra varsom, når hun var ude med Alvin og sin anden hund, en niårig labrador, samt når de blev lukket ud i haven, fandt hun 1. januar om aftenen Alvin i færd med at gnaske på et eller andet i havens mørke.
Hun skyndte sig over til hunden og så straks en mystisk klump af leverpostej-lignende masse - med blå piller i.
»Det var så overvældende for mig, for jeg vidste bare, den var gal igen.«
Igen blev Alvin hastet til dyrlægen, der fik ham til at kaste op. Igen var der blå piller i hans opkast. Igen var der meget, der tydede på, at nogen forsøgte at forgifte hunden.
Fyens Stiftstidende har talt med den dyrlæge, der begge gange har behandlet schæferhunden. Hun er ikke i tvivl om, at de blå piller er en form for rottegift.
»Jeg er desværre nok overbevist om, at nogen er gået specifikt efter hendes hund. Folk skal være opmærksomme, når de har deres hunde løs i haverne,« siger dyrlæge Linda Thomsen til mediet.
Fredag er Alvin atter på benene, og han lader ifølge sin ejer ikke til at være mærket af episoden. Men det er Gitte Ørnstrøm. For hvorfor vil nogen skade hendes hunde?
»Det er faktisk sådan, at jeg ikke vil bo her mere. Jeg føler mig helt indespærret, for jeg tør jo nærmest ikke gå ud med hundene.«
Gitte Ørnstrøms har på baggrund af de to episoder taget sine forholdsregler: Hun tjekker hver morgen og aften sin have, og om aftenen render hun rundt efter hundene med en lygte.
»Sådan kan man jo ikke leve. Jeg synes, det er en rigtig grim oplevelse, og jeg har rigtig svært ved at håndtere, at folk kan være så modbydelige.«
Hun tilføjer, at hun er mere end villig til at indgå i en dialog, hvis hendes hunde er til gene.
Hun anerkender, at Alvin er meget vagtsom og kan gø en del, men hun henviser også til, at hun gør sit for, at der kan være plads til alle. Både hunde og naboer.
Af samme årsag har hun også sat et ekstra højt hegn op inde på sin grund, så forbipasserende ikke skal blive overrasket af en gøende Alvin ude ved vejen.
Gitte Ørnstrøm ved ikke, om nogen bevidst er gået efter lige netop hendes hunde, og derfor advarer hun i et facebookopslag andre hundeejere i lokalområdet om sit fund.
Hun har desuden meldt sagen til politiet.
»Jeg har endnu ikke hørt noget fra dem, og jeg ved heller ikke, hvad de kan gøre. Men det handler ligeså meget om at advare andre, så de ikke ender i samme frygtelige situation.«
