»Vi kan lægge til grund, at tiltalte har dræbt sin far.«

Sådan indleder anklager Mette Bendix sin afsluttende bemærkning i sagen hvor en 20-årig står tiltalt for at dræbe sin far.

Spørgsmålet er så, om det er nødværge, som den 20-årige tidligere i vidneskranken har beskrevet, og som han har fastholdt hele sagen igennem.

»Han gik fuldstændig amok. Han slog mig i maven og brystet og lagde hænderne rundt om min hals. Og så reagerede jeg prompte og tog hammeren,« har den 20-årige tidligere forklaret i retten om den aften, hvor han slog sin far ihjel.

Den 20-årige har også beskrevet i vidneskranken, at han i årerne forinden var blevet slået, skubbet og brændt med en lighter af sin far.

Men ifølge anklageren er det tvivlsomt, at faren har været så voldsom overfor sønnen, som den 20-årige har forklaret i vidneskranken.

Hverken den 20-åriges søster eller mor kan nemlig støtte forklaringen.

Det er straffelovens paragraf 13, der indeholder bestemmelsen om nødværge. Ifølge den, skal der være et påbegyndt eller overhængende angreb, og den betingelse er opfyldt, da faren angiveligt angreb sønnen over en uoverensstemmelse om euforiserende stoffer.

Men var det nødvendigt for tiltalte, at han, for at modstå det angivelige angreb, skulle slå sin far i hovedet med en hammer?

Nej, siger anklageren. Han kunne i stedet have gået sin vej, lyder det. Noget som den tiltalte selv i vidneskranken har sagt, han kunne have gjort.

Og det modsiger sønnens forklaring, at retsmedicineren har fortalt i vidneskranken, at faren blev tildelt mindst 14 slag med hammeren, lyder det, for så går handlingen ud over, hvad der var forsvarligt.

Det taler også imod den 20-åriges forklaring om nødværge, at han blev boende ved faren, selvom han angiveligt blev udsat for vold.

»Man skal man overhovedet lægge den 20-åriges forklaring til grund? For han er undervejs kommet med fire forskellige forklaringer,« siger Mette Bendix, og siger videre, at retten derfor ikke kan stole på de skiftende forklaringer.

Det var den 24. juli sidste år, at den tiltalte slog sin 53-årige far ihjel med en hammer.

Faren blev fundet samme aften, og politiet betragtede det med det samme som et mistænkeligt dødsfald.

Men det var først fire dage senere, da politiet fandt en blodig hammer på sønnens værelse, at han gik til bekendelse.

Herefter blev han anholdt og sigtet for drab.

Og på den skæbnesvangre aften kom de to op at skændes om euforiserende stoffer, der angiveligt fik faren til at gå amok. Ifølge sønnen tog faren kvælertag på ham.

Det førte altså til, at den 20-årige greb en hammer, og slog faren flere gange med den, inden han kvalte ham med et bælte.

Den 20-årige har erkendt at have udsat sin far for grov og farlig vold, men nægter sig skyldig i anklagen om drab.

Retten skal tage stilling til skyldsspørgsmålet fedag.

Hvis den 20-årige kendes skyldig er strafferammen 5 år-livstid.