Mens nogle af sagens vidner fortæller historien om en stor, glad, afghansk familie – fyldt med kærlighed, lørdagshygge og leg – har andre end modsat dyster opfattelse af virkeligheden.
De fortæller om årelange voldsudøvelser og overgreb. Om mishandling, der først så sin ende i december 2020.
Her dukkede en kvinde op til et møde på et dagtilbud for flygtninge og indvandrerfamilier, der har brug for støtte. Til stede var en sagsbehandler og institutionens leder.
»Hun sagde, at nu var det bare nok. Hun ville væk. Og aldrig hjem igen,« fortalte sidstnævnte, da hun torsdag vidnede for Retten i Glostrup.
Her sidder to mænd på henholdsvis 34 og 29 år på anklagebænken i en sag om årelang påstået mishandling. Den ene er kvindens ægtemand. Den anden er hendes bror.
Hendes 34-årige ægtemand er tiltalt for i over et årti igen og igen at have udsat hende for grov vold og seksuelt misbrug. Og for at have tæsket parrets ældste datter, født i slut 00'erne.
I anklageskriftet lyder det også, at kvindens 29-årige bror en enkelt gang deltog i voldsorgiet mod hende. Han er desuden tiltalt for at have mishandlet sine niecer og nevø. Gentagne gange.
Begge nægter de sig skyldige. Begge beretter de – ligesom flere vidner – om en god familie, hvor folk elsker hinanden.
De afviser, at det, de er tiltalt for, har hold i virkeligheden. Og henviser så til, at kvinden har en lemfældig omgang med sandheden, fordi hun har lav intelligens. Hun er dokumenteret debil.
De kognitive udfordringer var også noget, lederen på førnævnte dagtilbud var opmærksom på, da hun første gang stiftede bekendtskab med familien tilbage i 2012.
Kvinden, forklarede vidnet, havde svært ved alt fra tal og bogstaver til aftaler og struktur.
Hun havde klart nogle vanskeligheder, forklarede institutionslederen for retten, men understregede, at kvinden også var også venlig, imødekommende og lydhør.
I årenes løb var vidnet tilknyttet alle børnene og var med egne ord som sådan ikke bekymret for familien, selvom institutionen i 2013 lavede en underretning om mulig vold mod de to ældste børn.
Det var først i 2020, kvinden for alvor begyndte at tale højt om det, hun påstod at opleve derhjemme.
For retten gengav institutionslederen, hvordan kvinden havde fortalt om vold og uopfordret vist blå mærker frem. At hun havde fortalt om ikke at have lyst til et seksuelt forhold til sin ægtemand, som alligevel tvang hende.
»Jeg kan huske, hun sagde: Mit liv er ødelagt. Mine pigers skal ikke ødelægges,« mindedes institutionslederen.
I starten af december 2020 skete der så noget.
Få dage forinden var kvinden ifølge anklageskriftet blevet slået, sparket og rusket i en sådan grad, at hun til sidst var besvimet. To af hendes børn skulle have overværet dele af mishandlingen, ligesom den ene også selv blev slået.
Det var dråben for kvinden, der nu tog til møde i dagtilbuddet. Fast besluttet på at komme væk.
»Det kom bag på mig, at hun var så stålsat lige pludseligt. Men det kom ikke bag på mig, at hun ville væk,« forklarede institutionslederen for retten.
Til stede ved mødet var også en sagsbehandler, der i retten torsdag satte ord på sin oplevelse. Hun havde forud for mødet i december været tilknyttet kvinden i cirka et år og set hende ugentligt.
I retten forklarede hun, at hun flere gange havde set blå mærker på kvinden. Og at kvinden havde fortalt hende om volden og bedt hende om at hjælpe hende ud af landet.
»Hun havde en frygt. Det var der ingen tvivl om. Ellers havde hun jo ikke bedt mig om at hjælpe hende ud af landet.«
Ud af landet kom hun ikke. Men efter mødet i december flyttede hun på krisecenter sammen med sine døtre. To måneder senere indgav hun en officiel anmeldelse til politiet, der indledte sin efterforskning.
I marts skred politiet så til anholdelse af både mand og bror, der begge blev varetægtsfængslet. Ægtemanden sidder fortsat fængslet, mens hans svoger blev løsladt af Østre Landsret i sommer.
Fra sagens start har de fastholdt deres uskyld og går derfor også efter at blive frifundet.
Det er op til tre juridiske dommeren og et nævningeting at afgøre, hvilken fortælling om familien, de mener, er den sande. Om det er den lykkelige. Eller den grusomme.
Afgørelsen forventes at ligge klar torsdag i næste uge.
