Fredag og lørdag afholdt Østjyllands Politi færdselskontrol, hvor de fik assistance fra andre jyske og fynske politikredse.

Og det skulle vise sig at give pote.

Fredag var indsatsen primært koncentreret om Ringvejen i Aarhus, som politiet i forvejen har særligt fokus på, da de oplever en 'uhensigtsmæssig færdselskultur'.

Det var også tilfældet fredag, som endte med 45 sigtelser fordelt på 36 personer.

Heriblandt var der to narkokørsler og en spirituskørsel.

Det oplyser Østjyllands Politi.

Lørdag var indsatsen rettet med de østjyske motorveje, og 49 personer endte med at blive sigtet.

Otte af de 26 fik en betinget frakendelse for at køre for hurtigt.